Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Psykolog til Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital

Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital søger en psykolog 21,5 timer pr. uge fra 1. oktober 2020.

Hvem er vi 
Palliativ afdeling har til formål at udvikle den bedst mulige lindrende behandling, pleje, omsorg og psykosociale støtte, til gavn for patienter med uhelbredelig sygdom, hvor helbredelse ikke længere skønnes muligt, og til støtte for deres pårørende. I første fase er formålet at sikre patienten en god livskvalitet og i sidste fase en værdig død. Patientforløbenes varighed er meget forskellige, idet patienterne henvises i forskellige faser af deres sygdomsforløb, afhængig af symptomer og psykosociale problemstillinger. 

Afdelingen har 12 sengepladser, et ambulatorium, en udefunktion med hjemmebesøg og en forskningsenhed. 

Vi er et stabilt og engageret tværfagligt personale, som arbejder tæt sammen om patientforløbet. Patienterne har komplekse problemstillinger, og helhedsbehandling af patienten og dennes familie er i centrum og varetages af et tværfagligt team.

I det tværfaglige team samarbejder sygeplejersker, læger, præst, fysioterapeut, socialrådgiver og sekretærer samt to psykologer. 

Her kan du se en film om afdelingen: Se film 

Arbejdsopgaver 
De to psykologer varetager i et samarbejde psykologopgaver i relation til både indlagte patienter, patienter i udefunktionen, deres nærmeste pårørende og, i mindre omfang, efterladte - primært i form af samtaleforløb. 

Psykologerne forventes endvidere at deltage i: 

  • Ugentlige tværfaglige konferencer for indlagte patienter og patienter i udefunktionen
  • Rådgivning af afdelingens personale i patientrelaterede psykologiske behandlingsspørgsmål 
  • Ad hoc erfaringsopsamling med personale efter komplekse forløb i afdelingen
  • Kommunikationskursus for nyansat personale 
  • Relevante arbejdsgrupper afhængig af kvalifikationer  
  • Intern og ekstern undervisning 

Kvalifikationer 
Vi forventer, at du er uddannet klinisk psykolog med autorisation. Vi ser helst, at du har betydelig praksiserfaring, gerne fra onkologien eller fra det sundhedspsykologiske/krisepsykologiske område, herunder kendskab til og erfaring med arbejdsgangene i sundhedsvæsenet samt erfaring med tværfaglighed. Det vil være godt, hvis du har erfaring med familiesamtaler og evt. samtaler med børn som pårørende. Gerne viden om neuropsykologiske problemstillinger. Endvidere lægger vi vægt på, at samarbejdet de to psykologer imellem prioriteres højt.  

Hvis du vil vide mere 
Har dette fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte os for en uddybende samtale eller for at få tilsendt materiale om afdelingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til psykolog Anne Sofie Holmgaard Brønden på telefon 20 45 21 62 eller ledende oversygeplejerske Birgit Villadsen på telefon 24 46 26 28. 

Ansøgningsfristen er den 23.08.2020
Ansættelsessamtaler planlægges til den 27. august 2020

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Birgit Villadsen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225624
  • Quick-nr.
    394716
  • Indrykningsdato
    28-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Birgit Villadsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225624
  • Quick-nr.
    394716
  • Indrykningsdato
    28-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.