Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Ledende overlæge, Pædiatrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Pædiatrisk Afdeling søger en visionær, dialogorienteret og samarbejdsstærk ledende overlæge, der kan forestå og formulere den store forandring og udvikling, som afdelingen står midt. En tydelig leder, som i et stærkt tværfagligt samarbejde med den ledende oversygeplejerske ser fag, ledelse og organisation som et fælles mål, der skal formidles og ledes i faglige fællesskaber – både i afdelingen, på universitetshospitalet og med øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Har du ledelsesambitioner og vil du være med til at videreudvikle det pædiatriske speciale i Region Sjælland? 

Din opgave bliver sammen med den ledende oversygeplejerske og afsnitslederne at stå i spidsen for afdelingens nytænkning af og tilpasning til forandringer som kan føre afdelingen frem mod det nye universitetshospital, som bliver bygget rundt omkring os i Køge.

Sjællands Universitetshospital er på en spændende rejse, og du bliver som ledende overlæge en vigtig del af rejsen.  Vi bygger et nyt universitetshospital i Køge, som forventeligt står færdigt primo 2025. Det bliver et hospital, hvor den mest moderne hospitalsteknologi bringes i anvendelse til gavn for hospitalets patienter og ansatte.  Et hospital, der rummer Region Sjællands specialiserede behandlinger, og hvor undervisning og forskning er en naturlig og integreret del af hospitalets drift. 
Vores målsætning er at være universitetshospitalet for de brede folkesygdomme, hvor Patienten er Alt og visionen er Suveræn Kvalitet med maksimal inddragelse af patienten i eget forløb.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om Afdelingen:

Afdelingen er en spændende afdeling med en bred portefølje og den mest specialiserede børne- og unge afdeling i Region Sjælland.

Afdelingen omfatter 2 almenpædiatriske sengeafsnit, børnemodtagelse med døgnfunktion, samt et neonatal afsnit. Herudover et regionalt pædiatrisk palliativt team med udekørende funktion.

Region Sjællands Kliniske Genetiske Enhed er organiseret under Pædiatrisk Afdeling.

Afdelingen har i dag mere end 100 dygtige og engagerede medarbejdere, og et årsbudget på 72 millioner kroner. I 2019 havde afdelingen 9.073 ambulante besøg og 4.270 udskrivninger. Vores kerneydelser er effektiv og optimal patientbehandling, personaleudvikling, præ- og postgraduat uddannelse i alle faggrupper. I afdelingens strategi arbejdes der systematisk med kerneydelserne.

Behandlingen i afdelingen, herunder sygeplejen tager afsæt i afdelingens referenceramme, hvor de grundlæggende værdier er professionalisme, ansvarlighed, tillid og respekt.  

Pædiatrisk Afdeling modtager uselekterede børn og unge fra nærområdet til og med 17 år. Vi har desuden regionsfunktioner i neonatologi, benign hæmatologi, gastroenterologi, hepatologi, neuropædiatri og infektionssygdomme. I afdelingen er der specialambulatorier svarende til ovenstående regionsfunktioner samt pulmonologi/allergologi, kardiologi, endokrinologi og nefro/urologi.

Den palliative indsats er et udgående tilbud til børn og unge med livstruende eller livsbegrænsende sygdomme i tæt samarbejde med Region Hovedstaden. Missionen er, at støtte børn og unge med livsbegrænsende eller livstruende tilstande og deres familier, så de opnår bedst mulig livskvalitet i alle faser af sygdommen, baseret på tværfaglig indsats i hjemmet.

Klinisk genetik er et tværgående speciale, som omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og deres familier samt andre specialer. Efterspørgslen af især onkogenetiske ydelser er stigende.

I afdelingen er en Klinisk Forsknings Enhed, hvor den ledende overlæge forventes at forestå en fortsat udvikling af denne, således at der skabes et stadigt stærkere forskningsmiljø i afdelingen.

Vi lægger vægt på det gode patientforløb, høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø.

Afdelingens lægelige stab og vagtbemanding:

Den lægelige bemanding består af 11 bagvagtslæger, bestående af overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger. Forvagtslaget er normeret til 8 læger, heraf 4 introduktionsstillinger og 4 læger i almen medicinsk hoveduddannelsesforløb. Både forvagtslag og bagvagtslag har døgnvagt med tilstedeværelse.

Afdelingen har desuden en overlæge i pædiatrisk palliation, som er en regional funktion.

 

Derudover har Kliniske Genetisk Enhed ansat 2 overlæger og 1 afdelingslæge.

 

Uddannelse:

 

Siden 2019 har det været muligt at søge lægeuddannelsen i Region Sjælland. Fra foråret 2020 vil uddannelsen have studerende på 1., 5. og 6. semester med op til 24 studerende på hvert af de tre hold. 2., 3. og 4. semester vil blive udrullet i løbet af 2020 og 2021, og det bliver dermed muligt at tage hele kandidatuddannelsen i Region Sjælland. Som noget særligt er alle studerende på Region Sjællands kandidatuddannelse i medicin sikret en plads på den kliniske basisuddannelse (KBU) i Region Sjælland. De får dermed dispensation fra den lodtrækning, som ellers kan sende dem rundt i hele landet. Herudover har Region Sjælland fået dispensation til årligt at tilbyde 20 studerende en introduktionsstilling efter deres KBU i regionen.

Afdelingen varetager undervisning i pædiatri af medicinstuderende. Vi prioriterer uddannelse højt og bestræber os på at uddannelse foregår i et tæt samspil med det kliniske arbejde.

Dine kvalifikationer:

Du er speciallæge i pædiatri og overlægekvalificeret. Har dokumenteret erfaring med ledelse og lyst til mere, samt gerne - men ikke nødvendigvis - en formel lederuddannelse.

Støtte og uddannelse i relation til ledelseskompetencer tilbydes.

Dine personlige egenskaber:

  • En respekterende, synlig og involverende ledelsesstil samt evne til at koordinere og træffe de nødvendige beslutninger
  • Veludviklede kommunikative evner og samarbejdsevner og meget gerne med et humoristisk twist
  • En positiv indstilling til yderligere at fremme afdelingens omdømme i befolkningen gennem en tydelig patientinddragelse
  • Klar ambition om at levere en indiskutabel høj kvalitet såvel inden for afdelingens egne rammer som i de samlede patientforløb
  • Erfaring med kvalitetsudvikling og forskningsledelse
  • Høje idealer for det kliniske arbejde med udgangspunkt i patienternes behov
  • Gode evner til at opretholde et helhedsperspektiv, skabe sammenhænge og mening
  • Strategisk og analytisk tænkning og handlekraft samt vedholdenhed med henblik på at eksekvere beslutninger
  • Løsningsfokuseret tilgang, præget af kreativitet og nytænkning
  • Formår at rekruttere, udvikle og fastholde kompetent personale herunder fokus på trivsel blandt medarbejderne

Dine opgaver

Som ledende overlæge bliver du, sammen med den ledende oversygeplejerske, ansvarlig for at sætte retning og rammer for udvikling af afdelingen med henblik på at leve op til strategien for Sjællands Universitets­hospital.

Det indebærer kompetenceudvikling af medarbejdere, fokus på udvikling af faglighed og sikker drift og på sigt etablering af en forskningsstrategi og et forskningsmiljø på det pædiatriske område.

Hertil ligger ansvaret for at sikre den økonomiske drift af hele Pædiatrisk Afdeling i afdelingsledelsen.

Den ledende overlæge er desuden næstformand for det Sundhedsfaglige råd.

Vi forventer også at du:

Understøtter udviklingen af en god og tidssvarende tværfaglig samarbejdskultur, hvor der er fokus på effektiv opgaveløsning af høj kvalitet, snarere end fokus på faggrupper og ’hvem’ der løser opgaven

  • Styrkelse af specialfunktioner (neonatologi, gastroenterologi, hæmatologi, infektionssygdomme, neuropædiatri og socialpædiatri)

  • Regionalt samarbejde med hovedfunktionsafdelinger (børneafdelinger på de andre matrikler)

  • Forberedelse indflytning SUH

  • Etablering af forskning

  • Lægeuddannelse Region Sjælland

 

Det er et stort indsatsområde i Region Sjælland at have fokus på samarbejde med primærsektoren og Det Nære Sundhedsvæsen. Der lægges således vægt på udvikling af et velfungerende og innovativt samarbejde med primærsektoren, med de samarbejdende specialer i hospitalet samt nationalt og internationalt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for lægelige chefer. Stillingen er vagtfri, men et vist mål af klinisk aktivitet vil være i tråd med afdelingens ledelsesfilosofi og kan aftales nærmere.

Ansøger skal have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år efter opnået speciallægeanerkendelse. Direktionen i Region Sjælland kan i særlige tilfælde give dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring.

Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 23.08.20.

Første runde af ansættelsessamtaler forventes afholdt den 9. september 2020. Testforløb i uge 38/2020. Anden runde ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. september 2020.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lægefaglig vicedirektør Jesper Gyllenborg tlf: 60 77 06 07 eller ledende oversygeplejerske Anita Pedersen tlf: 24 41 66 16.

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf

Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/Nyheder/2013/Det%20danske%20syn%20på%20lægerollerne

Inddragelse af repræsentanter fra Patientforum

Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets Patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Jesper Gyllenborg
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009899
  • Quick-nr.
    395015
  • Indrykningsdato
    06-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Jesper Gyllenborg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009899
  • Quick-nr.
    395015
  • Indrykningsdato
    06-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.