Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Engageret bioanalytikerspecialist til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital, Bakteriologisk afsnit

Ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Herlev og Gentofte Hospital, er en nyoprettet fuldtidsstilling som bioanalytikerspecialist med ansvarsområde i bakteriologien ledig til besættelse pr. 1. november 2020 eller efter nærmere aftale.

Er du passioneret omkring mikroorganismer og teknik? Kan du lide at skabe flow og har du lyst til at være med til at sikre et højt fagligt niveau i en travl afdeling med dygtige og engagerede medarbejdere? Er du god til at kommunikere, skabe motivation og samarbejde med andre på tværs af faggrupper både internt og eksternt? Så er denne stilling måske noget for dig.

På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev, Gentofte, Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospitaler samt den primære sundhedstjeneste indenfor optageområdet i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.

Afdelingen har ca. 140 ansatte og er med et samlet årligt prøveantal på mere end en million en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark.

Vi arbejder på en fremtidig akkreditering efter standarden ISO 15189.

Vi tilbyder medindflydelse i et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, sekretærer, hygiejnesygeplejersker og andre faggrupper. 

I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af jobbet.

”Den gode tone” værdsættes højt i afdelingen.

I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.

KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.

 

Arbejdsopgaver

  • I samarbejde med den lægefagligt ansvarlige overlæge og ressourcepersoner indgår du i det tværfaglige team, hvor du har det overordnede bioanalytikerfaglige ansvar for bloddyrkningslaboratoriet. I teamet har I ansvaret for gode arbejdsgange, den daglige drift og kvalitetsudvikling. Der er placeret bloddyrkningsinkubatorer i andre afdelinger. Der er du, som den primære kontakt, den der sørger for support og kvalitetssikring.
  • Du får i samarbejde med det tværfaglige team ansvaret for KiestrA, afdelingens automatiserede laboratorieløsning til udsåning, inkubering og aflæsning af bakterier. Du er den, der har overblikket og sikrer at udstyret fungerer i det daglige og sørger for løbende udvikling i samarbejde med relevante parter.
  • Du er ansvarlig for parasitlaboratoriet i samarbejde med det tværfaglige team. Sammen sikrer i den faglige udvikling og at kompetencerne bevares.
  • Helt generelt indgår du i et tæt samarbejde med afdelingens afdelingsbioanalytikere og øvrige bioanalytikerspecialister, men vil ligeledes indgå i vores specialistforum samt andre relevante samarbejdsfora.
  • Du sikrer drift, vedligehold, reparation og kvalitetssikring af apparaturer samt sikrer løbende opdatering af instrukser tilhørende ansvarsområdet i samarbejde med teamet og andre samarbejdspartnere.
  • Det forventes, at du deltager i planlægning og undervisning af bioanalytikere, studerende og andre faggrupper indenfor ansvarsområdet.
  • Du motiverer og fremmer en kultur med forskning, løbende drifts- og kvalitetsforbedringer og sikrer driftsmålstyring i eget område. Derudover sikres orden og overskuelighed i afsnittet.
  • Du faciliterer et godt samarbejde på tværs af afdelingens afsnit samt professioner med fokus på hele afdelingens ydelser og det gode patientforløb.
  • Du medvirker til overholdelse af budget, ved at være omkostningsbevidst og sikre indkøb i samarbejde med vores logistikansvarlige.
  • Arbejdsområderne kan udvikle sig at omfatte andre områder også.

 

 Vi forventer

  • Du har en dansk autorisation som bioanalytiker og har erfaring indenfor klinisk mikrobiologi, gerne bakteriologisk diagnostik.
  • Du er interesseret i mikrobiologi og har teknisk snilde.
  • Du er god til at lytte, kommunikere, samarbejde og udviser engagement.
  • Der foregår løbende kommunikation med især KiestrA systemets teknikere, derfor forventes det, at du er god til engelsk i skrift og tale.
  • Du er fleksibel, men arbejder systematisk og er god til at tackle en uforudsigelig hverdag, hvor sikring af driften, trods udfordringer, er i højsædet.    
  • Du har gennemslagskraft og har fokus på at fremme et godt arbejdsmiljø, hvor der stræbes efter at levere god kvalitet og den bedst mulige service til vores rekvirenter og patienter
  • Du er god til at implementere beslutninger i samarbejde med afdelingens ledere og medarbejdere.
  • Du er villig til efteruddannelse, reflekterer over og udvikler din egen praksis samt bidrager og holder dig ajour med udviklingen indenfor dit fagområde. 

 

Stillingen er organisatorisk placeret på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev Hospital og har reference til den ledende overbioanalytiker. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Klinisk-Mikrobiologi/Sider/default.aspx

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overbioanalytiker Anne Kailow på tlf. 3868 9741.

 

Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning via jobportalen til:

Ledende overbioanalytiker Anne Kailow

Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage

2730 Herlev

 

Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2020 kl. 12.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. og 23. oktober 2020. Invitation til samtale vil ske via jobportalen.

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Kailow
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226743
  • Quick-nr.
    397109
  • Indrykningsdato
    18-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anne Kailow
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226743
  • Quick-nr.
    397109
  • Indrykningsdato
    18-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.