Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Ledende overlæge til Patologi, Sygehus Sønderjylland

Til Patologi i Sygehus Sønderjylland søges en ambitiøs og visionær ledende overlæge, der sammen med den ledende bioanalytiker bidrager til at videreudvikle såvel afdelingens faglige profil som medarbejdernes trivsel.  

Som ledende overlæge varetager du, i samarbejde med den ledende bioanalytiker, den strategiske, administrative og faglige ledelse af afdelingen i forhold til kerneopgaven. Som afdelingsledelse fordeler I under fælles ansvar de ledelsesmæssige og administrative opgaver mellem jer, og indgår i det tætte samarbejde der er på tværs af afdelingen samt organisationen.

Vi forventer, at du

  • er speciallæge i patologi med dansk autorisation og har bred erfaring fra patologien
  • har erfaring med personale- og/eller faglig ledelse  
  • kan initiere og skabe rammer for faglig udvikling, uddannelse, forskning og videnskabeligt arbejde
  • er en lyttende, inddragende og anerkendende leder, der sikrer, at de mange kompetencer hos ledere og medarbejdere bliver bragt i spil på en konstruktiv måde
  • har dokumenteret faglig ledelse og gerne erfaring med personaleledelse
  • er ledelsesmæssigt velfunderet med formel lederuddannelse eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse
  • har god analytisk kapacitet og dermed gode forudsætninger for strategisk og fremadrettet tænkning
  • har stærke kommunikative egenskaber og evner at formidle både præcist og engageret på alle niveauer
  • er udadrettet og netværksskabende både internt på sygehuset, i regionen og nationalt
  • bidrager til den generelle udvikling af Sygehus Sønderjylland og viderefører sygehusets fælles arbejde i forhold til kerneopgaven, strategien og de strategiske indsatsområder

Om stillingen

Du må som ledende overlæge, ud over ovenstående, forvente, at skulle deltage i afdelingens daglige kliniske arbejde sammen med de øvrige læger i et engageret lægeteam.

Afdelingen står i de kommende år overfor nye og spændende opgaver med flytning fra Sønderborg til Aabenraa i foråret 2021 samt etablering af digital patologi. Som ledende overlæge skal du være med til at forme disse processer og skabe fremtidens patologiafdeling på Sygehus Sønderjylland. Region Syddanmark har truffet beslutning om digitalisering af store dele af patologien, med henblik på øget robusthed og vidensdeling på tværs af regionens 4 patologiafdelinger.

Som ledende overlæge deltager du i regionale fora og grupper som led i driften af regionens sundhedsvæsen og koordinering af de faglige miljøer.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder: lægefaglig ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.

Du bør i din ansøgning eller CV forholde dig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for områderne.

Om afdelingen

Patologi er fysisk placeret på matriklen i Sønderborg, men vil fra i løbet af foråret 2021 blive placeret i nybyggede lokaler i Aabenraa. Afdelingen varetager al service indenfor specialet med undtagelse af de ekspertområder, der i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan er tillagt universitetshospitalerne.  

Patologien modtager materiale fra afdelingerne på Sygehus Sønderjylland og fra områdets praktiserende læger og speciallæger. Afdelingen består af et team af fagligt dedikerede bioanalytikere, sekretærer og læger som arbejder med cytologi, histologi og molekylær patologi på tværs af de lægefaglige områder. Afdelingen kvalitetssikrer de diagnostiske funktioner ved ekstern kvalitetssikring af immunreaktionerne igennem NordiQC og molekylærpatologien igennem ESP.  

Derudover indgår afdelingen i uddannelse af lægesekretærer, bioanalytikere samt yngre læger, hvilke alle i afdelingen deltager aktivt i, som en del af et godt arbejdsmiljø.

I afdelingen er der ansat i alt ca. 30 medarbejdere, herunder 22 bioanalytikere, 6 læger og 3 sekretærer.

Om Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland har ca. 3.000 medarbejdere fordelt på de tre matrikler Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Akut-aktiviteterne er placeret i Aabenraa, som i et næsten fuldt udbygget akutsygehus. Sygehuset i Sønderborg er et specialsygehus med særligt fokus på elektive og ambulante aktiviteter. I Tønder fungerer sygehuset primært som medicinsk daghospital.

Ledelsesstrukturen er flad med 23 afdelingsledelser og 7 stabschefer. Sygehuset er inde i en positiv udvikling og leverer en høj faglighed og har god medarbejdertrivsel.

Vi lægger vægt på faglig og nærværende ledelse, faglig udvikling, vedligeholdelse og udvikling af medarbejderes kompetencer og trivsel samt løbende forbedringer af processer og resultater. Sygehus Sønderjylland er præget af godt samarbejde i og på tværs af afdelingerne og et godt samarbejde med de nære samarbejdspartere i regionen, praksissektor og kommunerne.  

Sygehusets organisering fremgår her.

Stillingsbeskrivelsen for den ledende overlæge kan ses her.

Vil du vide mere?  

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:  

Lægelig direktør Peter Sørensen, Peter.Soerensen@rsyd.dk, 2134 3686 Ledende bioanalytiker Kristina Malund Elmkær, Kristina.Malund.Elmkaer2@rsyd.dk, 2366 9419.

Løn og ansættelsesforhold  

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. overenskomst for ledende personale. Ansættelsen sker med hovedtjenestested indtil videre i Sønderborg. Fra 2021 vil hovedtjenestestedet være i Aabenraa.    

Ansøgning og rekrutteringsproces  

Stillingen søges via linket.

Ansøgningsfristen er den 2. november 2020  

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 11. november 2020. Der vil blive indhentet reference samt en lægefaglig bedømmelse inden ansættelse. Tiltrædelse efter aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Kontaktperson
    Peter Sørensen
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    212698
  • Quick-nr.
    398108
  • Indrykningsdato
    07-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Peter Sørensen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    212698
  • Quick-nr.
    398108
  • Indrykningsdato
    07-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.