Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Fagligt fokus og handlekraft - ledende overlæge til Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus – Patienternes Kræftsygehus

Brænder du for at sætte og lede den faglige og strategiske retning for onkologien på Vejle Sygehus? Et sygehus, der 5 gange er udpeget til Danmarks bedste kræftsygehus, og som har fået akkrediteringen Clinical Cancer Center som det første sygehus i Danmark.

Vil du være med til at sikre den fortsatte ambition om at være et patientcentreret, moderne og specialiseret kræftsygehus, der sætter patientens behov i centrum? Et sygehus hvor patienter og pårørende inddrages i prioriteringen og udformningen af forskningsområder, så det sikres, at viden opnås på de områder, patienterne efterspørger.

Så læs videre her

Vi søger en ambitiøs ledende overlæge, der sammen med oversygeplejersken kan stå i spidsen for en yderst velfungerende og attraktiv afdeling, hvor missionen er kvalitet i absolut topklasse, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer og resultater for at tilbyde patienter og deres pårørende den bedste behandling og pleje.

 

Din baggrund og kompetencer

  • Du er speciallæge i klinisk onkologi og er en synlig leder, der sætter patienten først
  • Du har erfaring med og frem for alt lyst til at lede
  • Du kan motivere og skabe følgeskab
  • Du har udpræget gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du kan tænke langsigtet og strategisk
  • Forskning og velfungerende læringsmiljøer er vigtige indsatsområder, og du kan bidrage til samarbejdet på disse væsentlige felter. På Sygehus Lillebælt har alle ledere et ansvar for at være med til at udvikle det tværfaglige og organisatoriske samarbejde. Vi udvikler og forsker for og med patienterne og er et patientsikkert sygehus
  • Du bidrager også på kompetent vis til den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt


Nøgleinformationer om afdelingen

Onkologisk Afdeling er en dynamisk afdeling i konstant faglig udvikling til gavn for såvel patienter som medarbejdere. Vi er ca. 250 engagerede medarbejdere fordelt på følgende faggrupper: lægesekretærer, læger, sygeplejersker, hospitalsfysikere, radiografer, teknikere, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere og ledelsessupportere, der alle, ligesom resten af Sygehus Lillebælt, har visionen om at sætte patienten først.

Onkologisk Afdeling behandler de hyppigste onkologiske sygdomme. Afdelingen tilbyder strålebehandling og medicinsk behandling. Derudover varetages der eksperimentel behandling af mindre hyppige tilstande, og afdelingen har desuden en stor forskningsaktivitet.

Der gennemføres årligt ca. 60.000 ambulante besøg og 1.500 indlæggelser. Heraf ca. 25.000 strålebehandlinger og 9.300 medicinske kræftbehandlinger.

Vi er uddannelsessted for studerende og elever fra stort set alle faggrupper, vi har i afdelingen.

Afdelingen består af følgende afsnit med en driftledelse hvert sted bestående af overlæge og afdelingssygeplejerske og i medicinsk fysik af to cheffysikere:

  • Ambulatorium, opdelt i 3 teams med teamledelse i hvert team.
  • To sengeafsnit, hvoraf det ene er afsnit for patienter, der er terminal registrerede
  • Medicinsk fysik
  • Stråleterapi
  • Patienthotel
  • Palliativt team
  • Klinisk Forskningsenhed


Læs mere om Onkologisk Afdeling her.

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 12. november 2020.

Du bedes sammen med din ansøgning vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark. Du finder dokumentet her

Der afholdes ansættelsessamtaler den 20. november 2020.

Tiltrædelse: 1. marts 2021 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør, Thomas Larsen, tlf. 6115 6640, oversygeplejerske Camilla Havsteen, tlf. 7940 6011 eller mail: Camilla.Havsteen@rsyd.dk eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 2383 5756.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk


 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Birgitte Beck Larsen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    212873
  • Quick-nr.
    398725
  • Indrykningsdato
    21-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Birgitte Beck Larsen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    212873
  • Quick-nr.
    398725
  • Indrykningsdato
    21-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.