Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Radiografer søges til Billeddiagnostisk afdeling Hillerød og Sundhedshuset i Helsingør.

Vi søger 2 radiografer til Billeddiagnostisk afdeling på Nordsjællands Hospital. En fast stilling i Hillerød og et vikariat i Helsingør / Hillerød. Begge stillinger er tiltænkt, med start til januar.

På Nordsjællands Hospital er vi midt i en unik udvikling, med bygning af nyt Hospital, hvor vi skal servicere mere end 310.000 borgere. Nyt Nordsjællands Hospital skal efter planen stå færdig i 2024, en spændende rejse, vi glæder os til.

Vi arbejder efter visionen om at levere høj faglig kvalitet indenfor radiologisk diagnostik og behandling med patientens behov i centrum, samtidig med at vi også har et stort fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling.

Stillingerne

Vi søger stabile og selvstændige radiografer, der er kvalitets bevidste og faglige dygtige.

Specielt for den faste stilling på Hillerød, søges en rutineret radiograf.

Du skal være med til at skabe effektive patientforløb og gerne se muligheder og have lyst til at bidrage kreativt til nye arbejdsgange i en travl hverdag.

Du skal kunne samarbejde både mono- og tværfagligt, være god til at kommunikere, være fleksibel og ikke mindst have et godt humør.

På Hillerød, arbejdes der i alle vagtlag, og man får selv indflydelse på sammensætningen af sit vagtrul.

For vikariatet gør det sig gældende, at man arbejder både i Sundhedshuset i Helsingør og på vores afsnit i Hillerød. Vikariatet løber i 12 måneder.

Vi kan tilbyde

Faglig og personlig udvikling.

En afdeling med værdier som fleksibilitet, kompetence, humor og medindflydelse.

Funktion inden for CT og konventionelle undersøgelser.

Tværfagligt samarbejde.

Gode kollegaer, der hjælper hinanden.

God blanding af erfarne og yngre radiografer

Om Nordsjællands Hospital, Radiologisk afsnit

Billeddiagnostisk afdeling NOH består af radiologisk afsnit i Hillerød, Frederikssund, Sundhedshus i Helsingør samt klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afsnit i Hillerød.

På Hillerød afsnittet har vi 4 MR-scannere alle fra Philips, 2 3T og 2 1.5T. Vi har 3 CT-scannere og udfører bl.a. Hjerte-CT i samarbejde med Kardiologisk afd. CT-kolon som led i det landsdækkende tarmscreenings tilbud, samt 6 konventionelle undersøgelsesrum, 4 UL rum og PET-CT. Vi har ansat beskrivende radiografer både inden for UL og det konventionelle område og uddanner løbende. I Sundhedshuset i Helsingør har vi 2 konventionelle undersøgelsesrum.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos Afdelingsledelsens sekretær på telefon 4829 4604.

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsradiograf Dorte B Poulsen 4829 7390 eller afdelingsradiograf Kim Køhler 4829 2031, såfremt du har spørgsmål og/eller er interesseret i at besøge os.

Afsnittets tillidsrepræsentant er Nina Aagaard Spelling E-mail: nina.aagaard.spelling@regionh.dk

Hillerød Hospital er røgfrit.

Din ansøgning:

Ansøgningen sendes elektronisk.

Sammen med ansøgning skal vedhæftes CV inkl. oplysninger på mulige referencepersoner samt autorisationsbevis.

Ansøgningsfrist den: 13. november 2020

Ansættelsessamtale:

Forventes at blive holdt i uge 47

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Susanne Mark
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227453
  • Quick-nr.
    398771
  • Indrykningsdato
    22-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Susanne Mark
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227453
  • Quick-nr.
    398771
  • Indrykningsdato
    22-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.