Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi, RHH

Sundvej 30, 8700 Horsens

Afdelingsbioanalytiker til sektion for Biokemi og Koagulation, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens

Blodprøver og Biokemi tilbyder en afdelingsbioanalytikerstilling i et spændende laboratorium, hvor nærhed til patienter og kolleger, samarbejde med rekvirenter, kvalitet, faglighed, dygtighed og dristighed er nøgleord i strategien. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2021.

Blodprøver og Biokemi
Afdelingen varetager den klinisk biokemiske funktion, og har derudover funktioner inden for knoglebank, klinisk immunologi, herunder donortapning, serologi og blodudlevering. Afdelingen har endvidere prøvetagning i Skanderborg Sundhedshus og Vitapark Odder. Vi er DANAK akkrediterede efter ISO 15189.

Laboratoriet udfører analysearbejde inden for almen klinisk kemi, endokrinologi, hæmatologi, koagulation, syre-base, blodtypeserologi og allergidiagnostik. Derudover udfører vi distal blodtryksmåling.

Vi er i alt 75 medarbejdere, hvoraf de fleste er bioanalytikere. Afdelingen er organiseret i tre sektioner med kompetencer centreret omkring henholdsvis præanalyse og POCT, biokemi og koagulation samt hæmatologi og serologi. Afdelingen har tre afdelingsbioanalytikere, to biokemikere, to læger, én bioanalytikerunderviser, der også er laboratoriefaglig konsulent, og en kvalitetsleder, der sammen med afdelingsledelsen leder driften af laboratoriet.

De kommende år vil etablering af fuldautomatiseret analysehal være i fokus.

Sektion for Biokemi og Koagulation
Sektionen består udover afdelingsbioanalytikeren og driftsspecialisten af en læge, en biokemiker og 16 bioanalytikere.

Arbejdsopgaver i Sektion for Biokemi og Koagulation
  • Kemi-analyser på Cobas 8000
  • Ca-ion analyser på Nova 8
  • Koagulationsanalyser på CS500 og Rotem
  • Allergianalyser på ImmunoCap 250
  • Syre/base analyser på ABL 800 og ABL 90
  • Distal tryk
  • EKG og blodprøvetagning; ambulant og på sengeafdelinger

Om jobbet som afdelingsbioanalytiker for Biokemi og Koagulation
Jobbet som afdelingsbioanalytiker indebærer, at du skal stå i spidsen for Sektion for Biokemi og Koagulation, og du skal sammen med resten af ledelsesgruppen, sikre en konstant udvikling af Blodprøver og Biokemi i relation til dets medarbejdere, brugere, klinisk biokemiske afdelinger i regionen og andre interessenter. Akkreditering af DANAK (ISO 15189) og etablering af fuldautomatiseret analysehal, er opgaver der vil få høj prioritet i din ledelsesopgave i de kommende år. Vi forventer, at du har evner og lyst til at indgå i løsningen af strategiske udfordringer, både hvad angår:
  • personaleledelse og udvikling
  • arbejdstilrettelæggelse
  • daglig drift
  • optimering af arbejdsgange
  • analysekvalitet og akkreditering
  • udvikling og konsolidering af sektionens elektroniske dokumenter
  • behov for udvikling inden for IT og apparatur

Derudover lægges vægt på, at du har:
  • gode samarbejdsevner og lyst og vilje til at arbejde i helheder
  • en resultatskabende adfærd, der afspejler afdelingens målsætning
  • gode kommunikative evner, også når det gælder formidling af laboratoriets ydelser i samarbejdet med rekvirenter
  • en tillidsvækkende personlighed, som er anerkendende i sin omgangsform og ikke mindst, at du er lydhør og nærværende
  • evnen til at delegere og motivere en selvstændig og ansvarlig medarbejdergruppe        
  • evner til at koordinere og træffe beslutninger under hensyn til ressourcer, opgaveportefølje og uddannelsesbehov.
  • godt overblik, og kan sikre kontinuitet og fremdrift.                                                                                                                               
Du vil få stor indflydelse på planlægning af dit eget arbejde, og vi lægger vægt på selvstændighed og engagement ved løsning af opgaverne - og på at arbejde tværfagligt. Vi har altid patienten og effektive patientforløb i fokus.

Vi tilbyder
  • ansættelse i en afdeling med meget kort afstand mellem medarbejder og ledelse, stor aktivitet og med mange udviklingsprojekter     
  • gode kolleger med stort engagement og høj faglighed 
  • et godt arbejdsmiljø med en god, uformel omgangstone
  • plads til humor og prioritering af personlig og faglig udvikling 
                                       
Vi forventer at du
  • er uddannet bioanalytiker
  • har erfaring, interesse og evner for ledelse, gerne med diplom eller master i ledelse
  • har kompetencer inden for klinisk biokemisk drift

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske Bioanalytikere) og Danske Regioner.
 
Funktionsbeskrivelse for stillingen:
Funktionsbeskrivelse afdelingsbioanalytiker

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 9. november 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Uge 47
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Tina Arentzen Bjerre på 78 42 60 47/26 91 68 08 eller ledende overlæge Else Marie Vestergaard på 51 26 60 76
Se i øvrigt mere på http://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/blodprover-og-biokemi/
         
Vi glæder os til at høre fra dig

Stillingen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Tina Arentzen Bjerre
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    24504
  • Quick-nr.
    398822
  • Indrykningsdato
    23-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Tina Arentzen Bjerre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    24504
  • Quick-nr.
    398822
  • Indrykningsdato
    23-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.