Klinisk, lægefaglig forskningsassistent til 1 års ansættelse
Center for Leverforskning på afdeling S (FLASH) ved Odense Universitetshospital søger en klinisk forskningsassistent, som er uddannet læge. Stillingen er af et års varighed med opstart fra 15. januar 2021 eller hurtigst muligt.
Klinisk forskningsassistent hos Center for Leverforskning
Er du interesseret i at få forskningserfaring, og samtidig lære at ultralydsskanne og tage leverbiopsier? Så er denne stilling en god mulighed for dig.
Som klinisk forskningsassistent i Center for Leverforskning får du et godt indblik i klinisk forskning, hvor du skal hjælpe de øvrige forskere med koordinering af et stort forskningsprojekt, hvor mere end 5.000 deltagere undersøges for leverfibrose. Du vil i denne forbindelse lære at lave leverbiopsi, leverspecifikke ultralydsscanninger samt Fibroscan.
Ved interesse vil der også være mulighed for at forlænge stillingen og for at lave akademisk arbejde. Vi modtager derfor også gerne ansøgninger fra læger, der på sigt kunne være interesserede i en stilling som PhD studerende eller postdoc.
Hvem er vi?
Center for Leverforskning (FLASH) er ét ud af seks eliteforskningscentre på Odense Universitetshospital. Vi er 25 medarbejdere herunder læger, en sygeplejerske, en diætist, medicinstuderende og administrativt personale.
Vi har gennem de sidste 5 år tiltrukket mange forskningsbevillinger fra både danske fonde og EU Horizon2020. Vi har et stærkt europæisk forskningsnetværk som vi prioriterer højt.
Du vil blive en del af en social forskningsenhed hvor der er mulighed for deltagelse i bl.a. Journal Clubs, forskningsseminarer og internationale konferencer.
Læs om os på vores hjemmeside: https://www.sdu.dk/en/flash og vores facebookside: https://www.facebook.com/leverforskning/
Ansøgers forudsætninger:
Du skal være uddannet læge, men det er ikke nødvendigt, at du har hverken klinisk eller forskningsmæssig erfaring. Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde med mennesker, herunder er god til at kommunikere både med patienter og personale, og kan lide at arbejde i et team. Arbejdsopgaverne kræver koordinering, og det er en fordel, hvis du er dygtig til dette. Du vil i løbet at ansættelsen få mulighed for akademisk merit.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maja Thiele på tlf.: 61682138
Ansøgningsfrist: 22/11-2020
Ansøgningssamtaler afholdes d. 25/11-2020.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Camilla Kloster Andreassen - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-01-2021 - Regionens jobnr.
212915 - Quick-nr.
398905 - Indrykningsdato
26-10-2020 -
Ansøgningsfrist
22-11-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×