Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 16, 2750 Ballerup

Leder, som ønsker at stå i spidsen for et dynamisk Psykiatrisk Ambulatorie på Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Ambulatorie Ballerup består af i alt fem F-ACT teams (Flexible Assertive Community Treatment). De enkelte teams tilbyder behandling af henviste patienter og fungerer ved at være udgående og opsøgende ift. patienternes hverdag og nærmiljø.

Af de fem teams indgår både et retsligt team, der dækker hele PC Ballerups optagerområde, et KAG bipolar team og to almene teams samt et nystartet team for patienter, hvor det er vurderet, at de har brug for psykiatrisk bistand, men som ikke vurderes at være målgruppe for F-ACT forløb.

Ambulatoriet er kendetegnet ved et tæt og konstruktivt samarbejde, et højt ambitionsniveau og dygtige og erfarne medarbejdere der understøtter hinandens arbejde. Hvert team består bl.a. af læger, sygeplejersker, specialpsykologer, socialrådgiver og en recovery-mentor. 

Arbejdet som afdelingssygeplejerske er et job, der kræver meget udadvendt aktivitet ift. de enkelte teams og til samarbejdet på tværs af sektorer, her tænkes især på kommuner, politiet og socialpsykiatrien.

Vi har brug for en leder, som har psykiatrisk erfaring, og er engageret i at understøtte vores forbedringskultur og kender til forbedringsarbejdet. Dette for at sikre at vi fortsat leverer behandlingstilbud af høj kvalitet og med stor tilfredshed for vores patienter.  

Arbejdsopgaver
Du vil indgå i en fælles ledelse med den ledende overlæge, og du skal være med til at: 

  • Bidrage med udviklingen af sygeplejen i det ambulante område
  • Sikre at Psykiatrisk Ambulatorium Ballerup når de fastsatte mål for det ambulante område
  • Tage aktiv del i forbedringsarbejdet (tavlemøder) og kvalitetsudvikling (KFM-model)
  • Arbejde for en styrkelse af sektorovergange
  • Skabe et positivt og dynamisk arbejdsmiljø med høj patient og personaletilfredshed

Kvalifikationer
Vi søger en sygeplejerske med ledererfaring og gerne en relevant lederuddannelse. Det er vigtigt, at du: 

  • Er i stand til at håndtere mange forskellige komplekse problemstillinger 
  • Er god til at kommunikere krav og forventninger klart og tydeligt
  • Har en sundhedsøkonomisk forståelse og er i stand til at arbejde med drift og udvikling 
  • Er en god sparringspartner og er i stand til at coache dine medarbejdere 

Vi tilbyder 

  • en meget attraktiv stilling som afdelingssygeplejerske i en organisation, der er i udvikling
  • en engageret og selvstændig personalegruppe med et højt uddannelsesniveau bl.a. indenfor den kognitive referenceramme
  • at du bliver en del af en afdelingssygeplejerskegruppe og indgår i ledergruppe med andre afsnitsledere på det almene psykiatriske område

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og til besættelse pr. 1. januar 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

AnsøgningsprocedureYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til udviklingschef Anne Ohmann Jelle på 38 64 61 52 eller Anne.ohmann.jelle@regionh.dk eller overlæge Anna Bartosch-Härlid på 23 74 12 81 eller anna.bartosch.haerlid@regionh.dk . 

Ansøgningsfristen er den 13. november 2020, kl. 11.00.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. november 2020 mellem kl. 9.00 og 12.00
Ved en evt. samtale, skal der medbringes navn og telefonnummer på en referenceperson.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Anne Ohmann Jelle
  • Adresse
    Maglevænget 16, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227511
  • Quick-nr.
    398926
  • Indrykningsdato
    27-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 16, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Anne Ohmann Jelle
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227511
  • Quick-nr.
    398926
  • Indrykningsdato
    27-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.