Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Afdelingssygeplejerske til Intensiv, OUH Svendborg Sygehus

Vil du stå i spidsen for et dedikeret team i et meget velfungerende intensivt afsnit, så har vi jobbet til dig 

Vi søger en dynamisk og engageret afdelingssygeplejerske til intensivafsnittet i Anæstesiologisk Intensiv afd. V på Svendborg Sygehus. Et dedikeret team står klar til at byde velkommen i et meget velfungerende afsnit, hvor der er fokus på faglig udvikling og forbedring af den kliniske praksis.

 Dit job

  • Skabe rammer for at patienten og deres pårørende oplever sig set, hørt og respekteret.
  • Understøtte og sikre et fortsat højt fagligt niveau og sikkerhed i patientbehandlingen og videreudvikle afdelingens kultur for kvalitetssikring, forbedringsarbejde og patientsikkerhed med stor medarbejderinddragelse i de tværfaglige forbedringsteams.
  • Udvikle medarbejdernes faglighed og skabe mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer.
  • Skabe rammer for og understøtte den høje trivsel og det gode arbejdsmiljø i afsnittet.
  • Arbejde aktivt med implementering af OUH’s Sygeplejestrategi i et tæt samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist og staben.
  • Kunne ”sætte dig op i helikopteren” og have et strategisk blik på hele afdelingen sammen med ledergruppen.

 Vi tilbyder

  • En dedikeret og engageret medarbejdergruppe med stor faglig og social kapital.
  • Et afsnit, hvor faglig udvikling har høj prioritet, og hvor medarbejderfunderede forbedringsteams er en velimplementeret del af afsnittets forbedringskultur.
  • Et tæt samarbejde med den funktionsansvarlige overlæge samt de øvrige fire læger, der er primært tilknyttet afsnittet.    
  • At blive en del af en stærk afdelingssygeplejerskegruppe og en velfungerende ledergruppe, hvor dialog, inddragelse og medindflydelse vægtes højt.
  • Supervision for afdelingssygeplejerskegruppen.
  • Mulighed for mentorordning.
  • Et job med store muligheder for at være med til at skabe fremtiden i Svendborg Specialsygehus.
     

 Vi forestiller os, at du

  • Har stærke samarbejdsevner og er en synlig, anerkendende og inddragende personaleleder med flair for dialog og tydelig kommunikation.
  • Kan skabe engagement og følgeskab.
  • Er løsningsorienteret, positiv og nysgerrig overfor nye muligheder.
  • Kan facilitere udviklings- og forbedringsarbejde i afsnittet samt understøtte gode initiativer og inddrage medarbejderne i arbejdet.
  • Har en intensiv specialuddannelse og erfaring fra en lignende lederstilling.
  • Har en relevant lederuddannelse eller har interesse for at erhverve dig det.

Om afdelingen

Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V er en klinisk tværgående afdeling, normeret til 232 fuldtidsstillinger og fysisk placeret på to matrikler i henholdsvis Svendborg og Nyborg.  

Afdelingen har ansvaret for Intensiv, Anæstesi- og Operationsområdet (3 operationsgange), det kommende Perioperative område samt Den Sydfynske Akutlægebil.

Intensiv er et niveau 2 afsnit med 6 multidisciplinære intensive behandlingspladser, 2 pladser til intensiv neurorehabilitering (I-NR) samt 12 opvågningspladser indtil primo maj 2021, hvor opvågningen bliver en del af det kommende Perioperative afsnit i Svendborg.

I afsnittet er der ansat 63 sygeplejersker (9 af sygeplejerskerne flytter med over i det Perioperative område), 3 social- og sundhedsassistenter samt en klinisk sygeplejespecialist. Størstedelen af sygeplejerskerne er uddannede eller under uddannelse til specialuddannet intensivsygeplejerske. Planlægning af specialuddannelsesforløbene foregår i et tæt samarbejde med afdelingens uddannelsesansvarlige intensivsygeplejerske.

Afsnittet har en udgående funktion ”Outreach” på sygehuset, og afsnittets intensivsygeplejersker bistår stamafdelingerne på sygehuset i akutte situationer med patienter, som ikke er indlagt på Intensiv. Desuden tilbydes opfølgende besøg hos patienter udskrevet fra Intensiv efter fem døgns indlæggelse.

Den Syddanske Forbedringsmodel er velintegreret som ledelsesværktøj i afdelingen, og der holdes ugentlige tavlemøder i alle afsnit, så det vil være en fordel med et godt kendskab til forbedringsmodellen. 

Vi prioriterer et rigtig godt arbejdsmiljø og den gode omgangstone. Vi lægger vægt på at kommunikere anerkendende og professionelt i alle samarbejdsrelationer. Vi arbejder med defusing og debriefing samt formaliseret sygeplejerefleksion. 

Vi har i afdelingen arbejdet med at styrke ledelsesarbejdet og ledergruppen igennem processen ”Fra en gruppe ledere til en Ledergruppe” og har i den forbindelse udarbejdet et ledelsesgrundlag for funktionsledelser med udgangspunkt i Ledelsesgrundlaget for OUH (bilag vedhæftet).

Læs mere om afdelingen her 

Læs mere om arbejdet med udvikling af Svendborg Specialsygehus  

Vilkår:

Løn – og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid.

 

Ansøgningsfrist d. 11.02.2021

Ansættelsessamtaler afholdes d. 23.02.2021

 

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lisbeth Juulsgaard, mail lisbeth.juulsgaard@rsyd.dk og tlf. 2329 4734 for yderligere oplysninger.

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Jane Sandholm Olesen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    214060
  • Quick-nr.
    403479
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Jane Sandholm Olesen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    214060
  • Quick-nr.
    403479
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.