Fysioterapeut til Sikringsafdelingen, Psykiatrien Slagelse
Vi søger en engageret fysioterapeut til Sikringsafdelingen
Vi søger en fysioterapeut, der vil trives i et udpræget tværfagligt fagfællesskab med interesse og gerne erfaring indenfor psykiatri og fysisk træning.
Om Sikringsafdelingen
Sikringsafdelingen byder på helt exceptionelle rammer i forhold til fysisk aktivitet, herunder træningssal med maskiner, idrætssal, spinningcykler og udendørs baner.
Sikringsafdelingen modtager patienter fra hele landet, der har retslige foranstaltninger og er person- eller flugtfarlige.
På Sikringsafdelingen arbejder vi efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens særlige patientgruppe.
Vi fokuserer på håndtering af patienter med et stort aggressionspotentiale og arbejder for at skabe et trygt miljø. Ligeledes arbejder vi med relationsarbejde med udgangspunkt i den psykodynamiske model.
Vi prioriterer sikkerhed højt og vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber tryghed og trivsel for både patient og personale. Vi ønsker kontinuerligt at udvikle fagligheden til den komplekse psykiatriske patient indenfor de givne rammer. Vi vil derfor lægge vægt på, at du som ansøger er fagligt dedikeret.
Afdeling for Retspsykiatri
Sikringsafdelingen hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland.
Afdeling for Retspsykiatri består af den højt specialiserede Sikringsafdeling med 3 afsnit á 10 pladser samt 4 lukkede regionale afsnit med i alt 50 pladser samt Retspsykiatrisk Opsøgende Team (ROT).
Tværfaglighed
Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde og medarbejderstaben omfatter bl.a. læger, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, idrætsmedarbejdere, plejere, sikkerhedsmedarbejdere og sekretærer. Som fysioterapeut har du et tæt samarbejde med alle faggrupper.
Rammer for stillingen
Som fysioterapeut på Sikringsafdelingen deltager du i de tværfaglige fora, der er i afsnittene.
Opgaverne er blandt andet at afdække patienternes fysiske ressourcer, optage fysioterapeutisk anamnese, aktivere og motivere inaktive patienter samt tilbyde passive øvelser til sengeliggende patienter.
Du skal kunne tilrettelægge og gennemføre individuel og gruppebaseret fysioterapeutisk behandlingsforløb. Du skal kunne arbejde med at nedbringe tvang ved hjælp af fysioterapi, ballstick og fysisk aktivitet.
Den individuelle behandling består af somatisk og psykiatrisk fysioterapi.
Vi forventer:
• Faglighed
• Stabil og struktureret opgaveløsning
• Interesse for at arbejde med retspsykiatriske patienter med fokus på motivation
• Pædagogiske evner
• Evne til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
• Interesse for at medvirke til udvikling af fagligheden i afsnittene
• Kunne bevare overblikket samt handle etisk korrekt, også i pressede situationer
• Vilje til at kunne arbejde selvstændigt og i et team
Vi tilbyder:
• En spændende stilling med mulighed for at præge afsnittenes faglige udvikling
• Supervision
• Vedligeholdelsestræning
• Et godt og konstruktivt samarbejde med mange faggrupper
• Deltagelse i afdelingens sikkerhedsuddannelse
• Mulighed for at arbejde i en afdeling, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed vægtes højt
• Faglig sparring med fysioterapeuter ansat i hele Afdeling for Retspsykiatri
• Grundig introduktion med mentorordning
Se yderligere beskrivelse af Sikringsafdelingen på www.regionsjaelland.dk
Yderligere informationer
Stillingen på 37 timer er ledig pr. 1. april eller efter aftale
Vil du vide mere om stillingen kan fysioterapeut Alex Wittrock kontaktes på jewi@regionsjaelland.dk eller afdelingssygeplejerske Hanne Bjerre Danielsen på hbd@regionsjaelland.dk eller på tlf. 93 56 61 57
Ansøgningsfrist senest d. 11. Februar 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Grønningen 15, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Hanne Danielsen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
011470 - Quick-nr.
403591 - Indrykningsdato
25-01-2021 -
Ansøgningsfrist
11-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Fysioterapeut til Tværfagligt Smertecenter, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
FysioterapeutOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Vi leder efter en fysioterapeut, der vil være med til at åbne det nye sengeafsnit på Sikringen, i Slagelse, Psykiatrien Region Sjælland, eller vil ansættes i et af Sikringens eksisterende afsnit
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
FysioterapeutOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Fysioterapeut til Intensiv afdelingen på Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 2C, 4200 Slagelse
FysioterapeutOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024