Afdelingssygeplejerske til opvågningen på Viborg sygehus søges
Vi søger pr. 1. marts 2021 en afdelingssygeplejerske til at stå i spidsen for vores opvågningsafsnit, som i fremtiden står over for flere spændende opgaver.Du skal motiveres af det tværfaglige samarbejde, være med til videreudvikling af vores velfungerende afdeling, samt bidrage til høj trivsel og et godt læringsmiljø.
Om stillingen:
Opvågningen er et selvstændigt afsnit med ca. 20 sygeplejersker ansat. Det er en velfungerende og homongen gruppe medarbejder, som har let til smil og dybt engagereret i deres arbejde. Et afsnit med rig mulighed for tæt personaleledelse og følgeskab til at videreudvikle på de mange patientforløb.
Der er en funktionsansvarlig overlæge tilknyttet afsnittet, og samarbejdet med afdelingssygeplejersken og funktionsledende overlæge på Intensiv er tæt og under udvikling. Ligeledes forventes tæt samarbejde med funktionsledelsen på Operation- og anæstesiafsnittet.
Opvågningsafsnittet varetager opvågning af indlagte patienter og enkelte ambulante forløb. Udover opvågningsdelen deltager vi i præoperativ optimering, overvågning af traumepatienter, assistance ved procedurer, som fx nerveblokader og vaskulær adgange, samt hjælp til intensive patienter.
I afsnittet prioriterer vi det gode patientforløb, og lægger vægt på det gode samarbejde - både internt i afdelingen og eksternt med de andre afdelinger på sygehuset. Det betyder aktuelt, at vi er i proces, som dog grundet COVID-opgaver er pauseret, med at afsøge muligheden for udvidelse til et Perioperativtafsnit med funktion, som modtager og hjemsender af udvalgte patientkategorier.
Dernæst forventer vi, at Opvågningen får mulighed for at flytte til nye lokaler i takt med, at Intensivafsnittetet også skal flytte. Samarbejdet med intensiv er stort, blandt andet har Opvågningen lukket natten mellem søndag og mandag, hvor opvågning varetages af Intensiv. Flere opvågningssygeplejersker har intensiv specialuddannelsen, og der er både et ønske og behov for at hjælpe på tværs.
Vi varetager opvågning for følgende specialer: abdominalkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og karkirurgi, ligeledes opvågning efter diverse undersøgelser.
Opvågningsafsnittet er praktiksteder for sygeplejestuderende samt kursister under intensiv og anæstesi-specialuddannelse.
Vi ønsker en afdelingssygeplejerske som:
- kan skabe resultater gennem andre ved at lytte til medarbejderne, bruge og anerkende deres gode ideer, samt give dem kredit for det.
- kan være åben og tillidsfuld, evne at rose og give/modtage feedback.
- kan se styrken i forskellighed i personalegruppen
- brænder for det postoperative forløb/opvågningssygepleje og gerne have klare visioner for, hvordan det bedst udvikles.
- har fokus på høj faglig standard
- er synlig og nærværende i den daglige drift
- har lyst til at udvikle personalet og samarbejde med øvrige faggrupper
- medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø
- har relevant efteruddannelse
- har glimt i øjet samt humor
Vi kan tilbyde dig:
- et fagligt engageret personale
- et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø.
- gode netværksmuligheder med afdelingens øvrige afdelingssygeplejersker, funktionsledende overlæger og kliniske sygeplejespecialister.
- en afdeling hvor der er højt til loftet og hvor faglighed, ærlighed og humor vægtes højt.
Om Operation og Intensiv
Opvågningsafsnittet er en del af afdelingen, Operation og Intensiv. Du vil indgå i et ledelsesnetværk med afdelingens øvrige 7 afdelingssygeplejersker og funktionsansvarlige overlæger.
Der udføres ca. 15.000 anæstesier årligt, heraf ca. 2.000 regionale anæstesier. Intensiv har 10 senge, og behandler i gennemsnit 1.000 patienter årligt. Afdelingen omfatter desuden en sterilcentral, som er i gang med en større ombygning og omlægning af arbejdsgange i den sammenhæng.
Ligesom det forventes at en ombygning af lokaler til nyt Intensivafsnit snarligt påbegyndes, hvor en større flytte- og forberedelsesproces skal planlægges. Her er vores forhåbning, at opvågningsafsnittet flytter med.
Afdelingen har en nyetableret skopiklinik samt en dagkirugi i helt nye rammer.
Læs mere om Operation og Intensiv her
samt afdelingens værdipapir her
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive, og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen én hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil, og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde, en af de bredeste specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker på de vilkår, der er indeholdt i overenskomsten mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet for ledere.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om afdelingen eller stillingen, så ring og hør nærmere hos oversygeplejerske Christine Dragsbæk Knudsen, tlf. 29214269.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest 18. februar 2021.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 22. februar 2021.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Christine Dragsbæk Knudsen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
28826 - Quick-nr.
403650 - Indrykningsdato
26-01-2021 -
Ansøgningsfrist
18-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Afsnitsleder til Hospitalsenhed Midt Servicecenter
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Oversygeplejerske til Akutafdelingen, Akut Psykiatriskmodtagelse, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske & SygeplejerskeOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Oversygeplejerske til R1
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Anæstesien søger en dynamisk og visionær oversygeplejerske. Du skal have mod på og lyst til at lede en gruppe anæstesisygeplejersker og sosu-assistenter, som brænder for det de laver
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Ledende sygeplejerskeOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024