Region Nordjylland

Ambulatorium for ADHD

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Psykologer til Børne og Ungdomspsykiatrien


Psykologer til Børne og Ungdomspsykiatrien
Engagerede psykologer til Ambulatorium for ADHD, Børne- og ungdomspsykiatrien i
Aalborg
 
Ambulatoriet for ADHD, i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Aalborg søger pr.
01.04.2021 erfarne psykologer på fuld tid til et vikariat på 1 år og et vikariat på 2 år.
 
Børne- og ungdomspsykiatrien i Aalborg står midt i en spændende udviklingsperiode,
hvor fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt
samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og
ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje
til at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Hvis du brænder for det børne- og
ungdomspsykiatriske speciale og er entusiastisk, håber vi, at du har lyst til at blive en
del af vores team.
 
Børne- og ungdomspsykiatrien har et dag- og døgn-afsnit og tre ambulatorier, der
dækker hvert sit diagnostiske felt. De 3 ambulatorier er Ambulatorium for Børne- og
Ungdomspsykiatri, Enhed for Spiseforstyrrelser samt Ambulatorium for ADHD. Hvert
ambulatorium har en ambulatorieleder. Der er et selvstændigt børne- og
ungdomspsykiatrisk team, som visiterer patienterne, der henvises. Børne- og
ungdomspsykiatrien varetager udredning og behandling af børn og unge indtil det
fyldte 18. år, dog dækker Enhed for Spiseforstyrrelser alle aldre, dvs. også voksne.
Børne- og Ungdomspsykiatrien er en del af Klinik Syd.
 
Din hverdag:
Du indgår i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læger, psykologer,
socialrådgivere og sekretærer. Vi udreder og behandler børn og unge med
neuropsykiatriske lidelser, fortrinsvis med problematikker indenfor ADD, ADHD,
Autisme og Tourettes syndrom.
Som psykolog består din primære arbejdsfunktion i udredning, herunder psykologiske
undersøgelser, semistrukturerede interviews og anamneseoptagelse. Derudover fylder
rådgivning vedrørende foranstaltninger og behandling i forhold til patienten, familierne
og eksterne samarbejdspartnere i hverdagen. Behandlingsforløbene er ofte kortvarige
og med stor effekt for såvel børn og forældre.
 
Vi tilbyder dig:
  • Et udviklingsorienteret, dynamisk miljø, der giver dig mulighed for og støtte til faglig- og personlig udvikling med supervision og kompetenceudvikling
  •  Stor vægt på kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
  • Gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • Faglige udfordringer og et inspirerende miljø at løse dem i
  • Mødestrukturer i ambulatoriet og på tværs af ambulatorier, der bevidst
  • understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling

Du bidrager med:
  •  Autorisation og gerne specialistgodkendelse i børneneuropsykologi
  •  Erfaring i børne- og ungdomspsykiatri
  • Gode samarbejdsevner og interesse for tværfagligt samarbejde
  •  Evne og vilje til at arbejde i et refleksivt miljø
  • IT-færdigheder og gerne erfaring med elektronisk patientjournal (Clinical Suit eller lignende)

Klinikken generelt:
Arbejdet i Børne- og Ungdomspsykiatrien og i Klinik Syd generelt bygger på
Psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme
(ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde
internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.
Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og
ressourcer, hvilket har et stort ledelsesmæssigt fokus. 
 
Praktiske oplysninger:
 
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i
Ny Løn.
I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og
børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere
ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ambulatorieleder og
specialpsykolog Peter Mofjell, på e-mail: p.mofjell@rn.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 17. februar 2021.



 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    9452
  • Quick-nr.
    403728
  • Indrykningsdato
    27-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    9452
  • Quick-nr.
    403728
  • Indrykningsdato
    27-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.