Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Hjerteambulatoriet Slagelse Sygehus søger ny lægesekretærkollega

 

Da en af vores kollegaer er gået på barsel og vi har travlt i vores Hjerteambulatorium på Slagelse Sygehus søger vi en uddannet lægesekretær til fast stilling på 37 timer.

I vores Hjerteambulatorium forsøger vi at give vores patienter den bedste service, hvorfor vi holder åbent både aften og weekender. Du bliver en del af sekretærteamet på 9 sekretærer på Slagelse Sygehus og 4 sekretærkollegaer på Næstved Sygehus.

Du vil fortrinsvis arbejde dagvagter fra kl. 8-15.30. Derudover dækker sekretærerne på skift aftenambulatorium fra kl. 13.00 til 19.30 hver tirsdag og torsdag, hvor der er 1 sekretær i fremmøde. Dette planlægges i rul på skift, men svarer til ca. 1 aftenvagt pr. måned.  Derudover vil du have weekendvagter ca. 1 lørdagsvagt hver 5. og ca. 1 søndagsvagt hver 5. uge fra kl. 8-18. Disse optjente timer fra weekenden afspadseres på hverdage i forbindelse med weekendarbejdet.

I Hjerteambulatoriet bliver du en del at et velfungerende tværfagligt team med fleksible sekretærkollegaer i tæt samarbejde med sygeplejersker og læger. Sekretærgruppens arbejde planlægges, så opgaverne bliver varieret bedst muligt, og hvor man som sekretær kommer godt rundt om mange forskellige opgaver i ambulatoriet.

Til vores Hjerteambulatorie har vi også en stor Hjerteafdeling med 48 sengepladser, som har eget vagthold af lægesekretærer.

Kerneopgaven – vores 3 største opgaver i ambulatoriet

  • Patientforløbsregistrering - få koordineret patientforløb i forhold til forløbsregistrering og kodning
  • Mødet med patienten - du møder patienten primært fysisk i vores skanke, derudover i telefonen, hvor god patientservice er vores fokus
  • Henvisninger og booking - vi modtager i gennemsnit ca. 50 henvisninger dagligt fra vores fællesvisitation i Roskilde, som skal håndteres, bookes, indkaldes og registreres. Derudover håndteres alle vores ambulante kontroller og undersøgelser

Udover vores 3 største kerneopgaver er der mange flere koordinerende og tværfaglige opgaver, hvor lægesekretæren er vigtig medspiller.

Du bliver en del af lægesekretærgruppen i Medicin 2, som består af specialerne kardiologi, AK-klinik, ETUB og endokrinologi, hvor vi er ca. 33 lægesekretærer i alt på Slagelse og Næstved sygehuse.

Vi er en afdeling, som vægter faglighed og nytænkning højt. I lægesekretærgruppen på medicin 2, arbejder vi ud fra prioriteringsmodeller og målstyring, som bruges til at skabe klarhed i forhold til vores arbejdsopgaver både på afsnits- og afdelingsniveau.

Vi kan tilbyde en spændende tværfaglig stilling i

  • en udfordrende og travl hverdag med varierende arbejdsopgaver.

  • et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø

  • tæt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker

  • stor fleksibilitet ifm. arbejdstilrettelæggelse, herunder flex-tid

  • et sekretærteam, som er meget selvkørende og ansvarsbevidste

 

Vi ønsker os en kollega, der er glad og fleksibel – derudover

  • SKAL du være uddannet lægesekretær. Meget gerne have ambulatorieerfaring og gerne med kendskab til kardiologi.

  • skal du være certificeret i Sundhedsplatformen.

  • er du omstillingsvant og ser muligheder fremfor begrænsninger

  • er du ansvarsfuld, serviceorienteret og robust med et ønske om at samarbejde med dine kollegaer.

     

Stillingen er på 37 timer ugentligt

Ansøgningsfrist den 17. februar 2021

Ansættelsessamtaler holdes i uge 8

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret ledende lægesekretær Marlene Hass Weiglin på mail:mbhs@regionsjaelland.dk eller på tlf. 56 51 31 31 for nærmere information.

 

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Marlene Weiglin
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011501
  • Quick-nr.
    403729
  • Indrykningsdato
    27-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Marlene Weiglin
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011501
  • Quick-nr.
    403729
  • Indrykningsdato
    27-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.