Ledende Bioanalytiker til Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet
Ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet er en stilling som ledende bioanalytiker ledig til besættelse pr. 1. april 2021.
Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet er en del af den regionale Klinisk Immunologiske Afdeling, som hører under Diagnostisk Center på Rigshospitalet. Det er en højt specialiseret afdeling med mange faggrupper, som samarbejder meget på tværs for at sikre, at patienten får den bedst mulige behandling.
Vi søger en ledende bioanalytiker, som sammen med afdelingsledelsen og det øvrige ledelsesteam vil være med til at sætte retningen for Klinisk Immunologisk afdeling. Vi er ambitiøse på alle niveauer, og vi stræber efter et godt arbejdsmiljø for dig og alle vores medarbejdere.
Vi er engagerede i national og international forskning, og er med vores mange specialiserede laboratoriefunktioner i konstant bevægelse fremad i takt med teknologiudviklingen. Er du interesseret i laboratoriemedicin på højeste niveau, sundhedsinnovation og god personaleledelse, og har du lyst til at lede en velfungerende afdeling med et godt arbejdsmiljø, er det måske dig, vi søger.
Vi søger en ledende bioanalytiker, der
- Er autoriseret bioanalytiker med interesse for ledelse
- Har, eller er indstillet på at deltage i lederuddannelse
- Er udviklingsorienteret, ansvars- og kvalitetsbevidst
- Kan fungere som en loyal, samlende og inspirerende leder i egen og den regionale afdeling
- Er i besiddelse af gode administrative evner
- Bidrager til et godt samarbejde
- Er god til at kommunikere og arbejde tværfagligt
- Har et højt fagligt ambitionsniveau.
Jobbet indebærer, at du
- Er ansvarlig for arbejdstilrettelæggelsen
- Er ansvarlig for den daglige drift
- Har personaleansvar i egen afdeling
- Sikrer den faglige kvalitet af afdelingens funktioner
- Medvirker til personaleudvikling, herunder afholdelse af MUS og omsorgsaftaler
- Repræsenterer afdelingen i relevante eksterne og interne møder
- Bidrager til forskning, undervisning og udvikling.
Vi tilbyder
- En grundig introduktion til afdelingen og organisationen
- Arbejde i et dynamisk miljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Deltagelse i regionens uddannelse for ledere
- Kompetente, engagerede og servicemindede medarbejdere
- En uformel og venlig omgangstone med plads til humor
Klinisk Immunologisk Afdeling er en af Nordeuropas største med en produktion af 150.000 blod-, celle- og vævskomponenter og ca. 1 mio. analyser til patientbehandling. Herudover tappes plasma til fremstilling af medicin til danske patienter. Afdelingen er DANAK, EFI og JACIE akkrediteret, sidstnævnte understøtter Rigshospitalets transplantationsaktiviteter. Laboratoriet udfører endvidere diagnostik inden for immundefekter, leukæmi og autoimmune sygdomme og er underlagt Blodforsyningsloven og Vævsloven.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Tanja Tellier tlf. 35 45 34 71 mail Tanja.tellier.01@regionh.dk. Et af målene i organisationens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion.
Rigshospitalet er røgfrit.
Ansøgningsfrist er d. 20. februar 2021.
Ansøgning incl. CV, autorisationsbevis samt relevante oplysninger sendes elektronisk via linket i opslaget.
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer.
Centret rummer Radiologisk Afdeling, Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Biokemisk Afdeling, Genomisk Medicin, Patologiafdelingen, Klinisk Immunologisk Afdeling (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorie), Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Tanja Tellier - Stillingstyper
Ledende bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
229524 - Quick-nr.
403735 - Indrykningsdato
27-01-2021 -
Ansøgningsfrist
20-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Overbioanalytiker, Overradiograf eller Oversygeplejerske med sektionsansvar til Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion i Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Ledende bioanalytikerOpslået
07-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024 -
Overbioanalytiker til Børneonkologisk Laboratorium (Bonkolab), Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende bioanalytikerOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024