Region Midtjylland

Nyresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus

Forskningssekretær og personlig assistent ved Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Nyremedicinsk Forskning ved Aarhus Universitetshospital søger pr. 1. marts eller snarest derefter en forskningssekretær/personlig assistent til vores lærestolsprofessor. 

Forskningsafsnittet
Vi har tilknyttet seniorforskere fra Nyremedicinsk afdeling, postdocs, ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende og udenlandske og andre gæsteforskere. Den fastansatte stab består udover forskningssekretæren, tre bioanalytikere og to projektsygeplejersker. Forskningsfaciliteterne på plan 1 er moderne, både laboratoriet, de kliniske undersøgelsesrum og kontorforholdene. Der er tæt samarbejde med de nyremedicinske patientafdelinger på plan 1, 2 og 6 og også med andre kliniske afdelinger og den dyreeksperimentelle afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Vores forventninger til dig
Du kan være lægesekretær med højt kompetenceniveau eller have anden relevant uddannelse, f.eks. fra det private erhvervsliv eller universitet. Vi søger en energisk, fleksibel og imødekommende person, der arbejder struktureret og har lyst til alsidige opgaver, og som har en god økonomiforståelse. Du skal kunne trives med at have mange bolde i luften og kontaktflader, samt være klar til at påtage dig mange forskellige ansvarsområder og opgaver. Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed, og du skal være på forkant med løsning af problemstillinger. Vi forventer desuden, at du har stærke og alsidige IT-kompetencer. Kendskab til de administrative IT-systemer ved Aarhus Universitet (AU) og Aarhus Universitetshospital (AUH) samt Midt EPJ er en fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver
Dine opgaver som forskningssekretær vil være forankret ved både AU og AUH

Sekretæropgaver
  • Personlig assistent for lærestolsprofessoren, bl.a. modtagelse af henvendelser, hjælp til bestyrelses- og bedømmelsesarbejde, rejseplanlægning og ajourføring af CV og publikationsliste
  • Mødeplanlægning, f.eks. seminarer og ph.d.-forsvar
  • HR-arbejde i forbindelse med rekruttering og ansættelser
  • Fondsadministration
  • Forberedelse af mødematerialer og præsentationer
  • Kommunikation med samarbejdspartnere internt, nationalt og internationalt
  • Diverse ad hoc opgaver, som f.eks. dataudtræk eller vejledninger for personale og patienter.

Opgaver vedr. økonomistyring
  • Fakturering ift. indkøb, lønrefusioner, honorarer mv.
  • Fakturahåndtering i IT systemer (ØS og IndFak)
  • Projektøkonomi, herunder oprettelse af konti og overvågning af kontobeløb og udløb assisteret af økonomiafdelingerne ved AU og AUH
  • Assistere forskerne med rapportering til fonde og ved forskningsansøgninger (AURAP)
  • Assistere forskerne med refusion af udlæg og rejseafregninger (ØS og RejsUD).

Forskningsopgaver
  • Opdatering og udvikling af hjemmeside og anden PR for forskningsaktiviteter
  • Assistance til PURE og andre indberetninger af forskernes publikationer
  • Assistance til ansættelser i samarbejde med HR/Løn
  • Introduktion til forskningen af nye læger, medicinstuderende og forskere i samarbejde med forskerne og den faste stab
  • Oprettelse af medarbejdere i diverse AU og AUH IT-systemer
  • Assistance til oprettelse af Region Midt ID-kort
  • Planlægning af laboratoriemøder og ”journal clubs”
  • Ajourføring af forskerlister, afdelingens publikationsliste, adgangsliste mv.
  • Hjælp til overvågning af deadlines for udløb af tilladelser
  • Ajourføring af forskningens medarbejderhåndbog i samarbejde med forskerne.

Undervisningsopgaver
  • Koordinator og bindeled mellem studerende, undervisere og AU
  • Assistance til planlægning af undervisning (forelæsninger, symposier og case-hold)
  • Hjælp til planlægning af undervisning og assistance til lektorernes forberedelser
  • Planlægning af klinikophold for medicinstuderende
  • Assistance til eksamen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lærestolsprofessor Bente Jespersen på bente.jespersen@clin.au.dk  eller ledende lægesekretær Jeanette Salling på 2157 2634.

Ansøgningsfristen er den 18. februar. Ansættelsessamtaler finder sted den 22. februar 2021. 

Ansøgninger, som indsendes på anden vis end via vores online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Bente Jespersen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28832
  • Quick-nr.
    403753
  • Indrykningsdato
    28-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Bente Jespersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28832
  • Quick-nr.
    403753
  • Indrykningsdato
    28-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.