Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gammel Kongevej 33, 1610 København V

Lægesekretær til barselsvikariat på Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager søger en lægesekretær til en alsidig stilling med start den 1. marts 2021 eller snarest derefter. Der er tale om et barselsvikariat med en ugentligt timeantal på 37 timer.

På Psykiatrisk Center Amager er vi i alt 24 lægesekretærer fordelt på 3 matrikler; Digevej, Hans Bogbinders Alle og Gl. Kongevej.

Denne stilling er lokaliseret på Gl. Kongevej, hvor vi er 3 lægesekretærer, som varetager både front- og back-office opgaver i form af receptionsvagter og ambulante lægesekretærfunktioner.

Vi udvikler os hele tiden i takt med de nye opgaver, der kommer i vores fag. Vi er gode kollegaer, der hjælper hinanden på kryds og tværs også af matrikler.

Din rolle og opgaver

  • Receptionsfunktioner som: Tage imod patienter, håndtering af fysisk post, besvare personlige henvendelser og telefonbetjening jævnfør Ventet og Velkommen
  • Derudover vil du være tilknyttet lægesekretærgruppen og tage del i de daglige opgaver fx SP-arbejdslister, skrivning i begrænset omfang og scanning  
  • Oplæring i de forskellige arbejdsgange på stedet

Vi tilbyder

  • Engagerede mono- og tværfaglige kollegaer, der hjælper hinanden   
  • Et uformelt miljø
  • Sekretærmøder, SP-Vidensdeling og workshops ad hoc
  • Massageordning

Vores forventninger til dig
Der vil være en del kontakt med patienter, pårørende, myndigheder og behandlerteam, både via telefon og personligt fremmøde. Dette stiller krav om at du er imødekommende, respektfuld og parat til at yde en god og professionel service og vigtigst af alt er nysgerrig og omstillingsparat.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær
  • Har kendskab til Sundhedsplatformen 
  • Har erfaring med patientkontakt, gerne fra psykiatrien
  • Er god til at prioritere i opgaver og samtidig bevare overblikket
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt og tage aktiv del i egen faglig udvikling
  • Udviser fleksibilitet
  • Er smilende og imødekommende

Mere information
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Liselotte Larsen via mail: liselotte.larsen@regionh.dk eller på 2013 6322

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og arbejdstider indenfor tidsrummet kl. 8.00-15:30, mandag-fredag. Lønforhold er efter gældende overenskomst og efter principper om ny løn. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Husk at medsende cv og uddannelsesbevis. Der vil ved samtalen blive bedt om referencer.

Søg stillingen via link på siden senest den 10. februar 2021 kl. 12.00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Liselotte Larsen
  • Adresse
    Gammel Kongevej 33, 1610 København V
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229536
  • Quick-nr.
    403756
  • Indrykningsdato
    28-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Gammel Kongevej 33, 1610 København V
  • Kontaktperson
    Liselotte Larsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229536
  • Quick-nr.
    403756
  • Indrykningsdato
    28-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.