Jordemødre til 1 fast stilling og 3 vikariater søges til Afsnit for Fødsler, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Ønsker du at arbejde på et mindre fødested, hvor der tværfagligt arbejdes målrettet for at understøtte de normale fødselsforløb, så er en af disse stillinger måske noget for dig?
Vi søger:
- 1 jordemoder til en fast stilling
- 3 jordemødre til vikariater
Alle stillingerne er med tiltrædelse pr. 1. maj 2021, eller efter aftale.
Vikariaterne fordeler sig således:
- 1 orlovsvikariat til og med d. 31/8-2022
- 1 orlovsvikariat til og med d. 30/9-2022
- 1 barselsvikariat. Længden af vikariatet afhænger af, hvornår jordemoderen på barselsorlov vælger at vende tilbage til arbejdet (dvs. ca. 1 år).
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtids, men med mulighed for aftale om deltidsansættelse.
I Sygehus Sønderjylland har vi ca. 1700 fødsler pr. år. Vi har en høj faglig standard, lav indgrebsfrekvens og høj patienttilfredshed. Vi arbejder aktivt på, at undgå unødvendige indgreb, og har i den forbindelse været forgangssted for indførelse af oprejst UK fødsel. Vi prioriterer trivsel og høj kvalitet i vores arbejde, og nye innovative løsninger tilgås med nysgerrighed og et åbent sind.
På fødegangen arbejder vi tæt sammen med social- og sundhedsassistenter, læger og sekretærer, og der er altid en koordinerende jordemoder at sparre med. Vi arbejder i teams og med den gravide og familien i centrum. Vi arbejder meget med dialog på tværs af faggrupper og med fælles faglige holdninger, så vi fremstår enige over for den gravide og hendes partner. Afsnittet har et aktivt læringsmiljø med fokus på kompetenceudvikling, faglig udvikling og løbende forbedringsarbejde. Der tilbydes kollegial coaching. Afsnittet er uddannelsessted for sekretærer, SOSA, jordemødre og læger.
Jordemødrene i afsnit for Fødsler under afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler varetager:
- Jordemoderkonsultationer med flere specialiserede tilbud
- Fødsels- og forældreforberedelse
- Senaborter over 12. graviditetsuge
- Akut svangreafsnit
- Indlagte gravide
- Fødsler
- Opvågningsfunktion efter sectio
- Barselsophold på sygehuset op til 24 timer p.p.
- Afholdelsen af barselsklinik på 3. dagen p.p. inkl. hørescreening
Vores ønsker og krav til kommende kollega:
- Dansk autorisation som jordemoder
- Faglig kompetent og udviklingsorienteret
- Fleksibel ift. typer af vagter og opgaver, omstillingsparat
- Gode samarbejdsevner, indstillet på at arbejde i team og løfte i flok
- Gode kommunikative kompetencer og også gerne gode sproglige kompetencer
Lyder det spændende?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsjordemoder Pia Sørensen, tlf. 7997 2276, pia.sorensen@rsyd.dk eller chefjordemoder Trine Andersen, tlf. 7997 2230, trine.andersen1@rsyd.dk og høre nærmere om stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Jordemoderforeningen.
Er du interesseret?
Send en ansøgning til os via linket nedenfor. Ansøgningsfrist er fredag d. 26. februar 2021
Ansættelsessamtaler er planlagt til fredag d. 5. marts 2021
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om os på nettet. http://www.sygehussonderjylland.dk/wm355388
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Connie Melchior - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
214409 - Quick-nr.
404784 - Indrykningsdato
11-02-2021 -
Ansøgningsfrist
26-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×