Region Midtjylland

Akutafdelingen

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Introduktionsstilling i Akutmedicin, akutafdelingen i Randers

Introduktionsstilling i Akutmedicin, akutafdelingen i Randers

Akutafdelingen i Randers søger en læge til introduktionsstilling i akutmedicin til 1. maj 2021 eller efter aftale. (7005-40-15-i-03)

Som introduktionslæge i akutafdelingen i Randers er du garanteret en meget bred introduktion til det akutmedicinske speciale. Akutafdelingen modtager alle voksne patienter med symptomer på akut sygdom inden for det medicinske, hjertemedicinske, kirurgiske, ortopædiske, gynækologiske og psykiatriske spektrum. Akutafdelingen har sin egen speciallægestab på aktuelt 9 overlæger/afdelingslæger, der alle har gennemført videreuddannelse i akutmedicin, heraf tre der har speciallægeanerkendelse i akutmedicin.

Vi har god erfaring med uddannelse af yngre læger, idet vi løbende har ca. 13 KBU læger, 6,5 HU læger i almen medicin, 4 introduktionslæger i akutmedicin og fra efteråret 2020 også HU læger i akutmedicin. Vi havde i 2019 et inspektorbesøg, som har medføret større reorganisering af hele den lægelige videreuddannelse og mange nye spændende uddannelsestiltag. Det er vores vision at blive en afdeling, hvor uddannelse, drift og trivsel går hånd i hånd hver dag. Som introduktionslæge vil du blive aktivt involveret i afdelingens uddannelsesopgaver med bla supervision og kompetencevurdering af KBU læger.

Arbejdet i akutafdelingen er organiseret i tværfaglige teams med tæt samarbejde mellem speciallæger, yngre læger og sygeplejersker. Derudover er der meget samarbejde med læger og speciallæger fra hospitalets øvrige afdelinger.
Fra januar 2021 er etableret et 7-skiftet mellemvagtslag af I- og HU-læger. Som I-læge vil du afhængig af erfaring starte i enten forvagts- eller mellemvagtslag, men med forventet funktion i mellemvagtslaget i størstedelen af ansættelsen. Der er speciallæge i tilstedeværelse i akutlægefunktion hele døgnet.

Vi vægter arbejdsmiljø, uddannelse, trivsel og arbejdsfællesskab højt i en hverdag med stort flow af patienter. Du vil opleve, at uddannelse er på dagsorden hver dag og blive tilbudt deltagelse i en refleksions- og coaching gruppe med fokus på trivsel og personlig udvikling ift. de 7 lægeroller. Der er altid kort vej til dialog med afdelingens ledelse og vi sætter en ære i at give opbakning til dine forslag, der kan fremme uddannelse, læring, trivsel, samarbejde og patientbehandlingen.

Vi tilbyder
  • Deltagelse i arbejdet med modtagelse af alle afdelingens patientkategorier
  • Oplæring i den systematiske tilgang til modtagelse af stabile og ustabile patienter
  • Systematisk oplæring i praktiske akutmedicinske færdigheder (lumbalpunktur, ultralydsvejledte procedurer, skadestueprocedurer)
  • Supervision af erfarne speciallæger døgnet rundt
  • Deltagelse i hjertestophold og akut medicinsk team samt introduktion til teamlederrolle
  • Obligatorisk deltagelse i avanceret hjertestopskursus og ultralydskursus
  • Obligatorisk deltagelse i Emergency Medicine Core Competencies (EMCC) kursus
  • Gode muligheder for deltagelse i øvrige eksterne kurser efter ansøgning
  • Skemalagt simulationsbaseret tværfaglig teamtræning
  • konstruktiv feedback fra speciallæger til yngre læger og fra yngre læger til speciallæger
  • Obligatorisk introduktion til forskningsmulighederne ved Center for Akutforskning
  • Gode muligheder for deltagelse i forskning og opstart i egne projekter
  • Obligatorisk deltagelse i vejledekursus
  • Egen vejlederfunktion af KBU-læger
  • En afdeling, hvor vi med godt humør tager imod nye kreative og innovative forslag fra vores yngre læger ift. at optimere vores uddannelsesmiljø, faglige fællesskab og patientbehandling
  • Samt allervigtigst: Mulighed for at være med til at præge opbygningen af et helt nyt speciale fra bunden: organisation, uddannelse og faglighed!

Der foreligger godkendt uddannelsesprogram, som kan findes på videreuddannelsesregion Nords hjemmeside eller tilsendes ved henvendelse til afdelingen

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Ansættelsesvarigheden er 12 måneder.
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
 
Overenskomstmæssig bolig stilles til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
 
Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Christian Skjærbæk, Chrskj@RM.dk, Tlf. 78 42 03 01 / 21 28 69 96

Ansøgningen skal sendes via link: "Søg job/send ansøgning"
 
Ansøgningsfrist mandag den 15. marts 2021
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 12.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk
Eller på Akutafdelingens egen hjemmeside:
http://www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/akutafdelingen/

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge Christian Skjærbæk
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    7005-40-15-i-03
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    29268
  • Quick-nr.
    405297
  • Indrykningsdato
    24-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge Christian Skjærbæk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    7005-40-15-i-03
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    29268
  • Quick-nr.
    405297
  • Indrykningsdato
    24-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.