Region Sjælland

Region Sjælland

Ny Østergade 12, 4000 Roskilde

Sygeplejerske, Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde

Ved afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde, er en stilling som sygeplejerske ledig fra den 1. maj 2021 eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Du vil som sygeplejerske indgå i vores ungeteam (15-17 år) og deltage i udredning og behandling, men det forventes, at du med tid kan indgå i udredning og behandling af hele aldersgruppen i klinikken (0-17 år). I klinikken er ansat specialsygeplejersker, yngre sygeplejersker og mere erfarne sygeplejersker. I alt er der 12-15 sygeplejersker i klinikken og der er løbende møder, vejledning og supervision i denne gruppe. I hvert team er hhv. 3-4 læger/speciallæger, psykologer/specialpsykologer og sygeplejersker/specialsygeplejersker.

Du vil i forbindelse med ansættelsen modtage grundig introduktion til dine arbejdsopgaver. Det forventes, at du hurtigt kan arbejde selvstændigt, men du vil indgå i et team og altid være sammen med andre kolleger/faggrupper om dine patientforløb. Både somatisk og psykiatrisk baggrund kan være relevant.

Kompetencer

  • Autorisation som sygeplejerske

  • Gerne børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring

  • Gerne relevant videreuddannelse, eks. specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

  • Fagligt engagement, personlig robusthed og imødekommenhed samt evne til at samarbejde

  • Evne for og erfaring i at arbejde selvstændigt samt i team, med sans for struktur og overblik

  • Erfaring i vejledning og rådgivning

 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde

Klinikken varetager undersøgelse, udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser og har et patientgrundlag på ca. 69.000. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

Der arbejdes på baggrund af en dynamisk referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt.

Fælles for klinikken er fokus på mentalisering og rammer og strukturer, som fordrer en mentaliserende kultur samt en opdateret og nuanceret faglighed.

Nærmere oplysninger findes her

 

Arbejdsopgaver

Opgaverne er centreret omkring den direkte patientkontakt og kontakt med pårørende og netværket. Dvs. opfølgning på medicinsk behandling, psykoedukation til individuelle såvel som grupper samt udredningsarbejde (eks. indhentning af informationer, vurderende samtaler, samt anamneseoptag). Vi værdsætter villighed til at samarbejde på tværs af hjælpesystemer og opmærksomhed på dette område, samt overgangen til voksenalderen for de unge.

 

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion samt løbende supervision/vejledning
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode, erfarne kolleger, hvor refleksion og faglig

    udvikling prioriteres

  • Deltagelse i afsnittets interne og eksterne konferencer

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Janne Walløe Vilmar 24 96 95 76, Specialpsykolog med ledelsesansvar Stefan Lock Jensen 93 57 63 91 eller ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66.

 

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

 

Ansøgningsfrist: 18. marts 2021

Ansættelsessamtaler:  Forventeligt den 24. marts 2021

 

 

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

 

 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Poul Ravnsmed
  • Adresse
    Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    24-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011839
  • Quick-nr.
    405372
  • Indrykningsdato
    25-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Poul Ravnsmed
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    24-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011839
  • Quick-nr.
    405372
  • Indrykningsdato
    25-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.