Sygeplejerske søges til Kvindesygdomme og fødsler, Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg
Har du lyst til at arbejde i et afsnit, hvor alle dage er forskellige?Vil du – for en kort periode - være vores nye kollega?
Kvindesygdomme og barslende, Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg, mangler nemlig en sommerferievikar sommeren 2021. Vikariatet er med skiftende vagter - både aften-, natte- og weekendvagter og desuden med ringe mulighed for afvikling af ferie i sommerferien.
Vikariatet går fra 1 maj 2021 til slut august 2021 og er på 37 timer/uge.
Vi søger en sygeplejerske, som har mod på at arbejde i et afsnit med højt patientflow. Du skal kunne agere i en omskiftelig hverdag og finde udfordringer i dette. Du behøver nødvendigvis ikke at have en bred erfaring indenfor sygeplejen, men hvis dit hjerte banker ekstra for familiedannelsen, så skal du sende en ansøgning. Du vil nemlig primært skulle varetage opgaverne omkring barselsfamlierne. Du får en fyldestgørende introduktion de første 14 dage af vores specialeansvarlige sygeplejerske.
Vi har et supergodt tværfagligt samarbejde med læger, jordemødre og serviceassistenter. Vi har fokus på åben og ærlig kommunikation og anerkendende tilgang til hinanden og vores arbejde. I afdelingen har vi en forventning om, at vi hver især tar’ ansvar for at anvende og udvikle egne kompetencer. Vi er kendt for vores gode kollegiale sammenhold. Samtidig er der stor aldersspredning med både nyuddannede og erfarne kolleger, hvilket giver en god dynamik i personaleflokken, som samtidig er med til at højne den faglige kvalitet.
Vi kan tilbyde en afdeling, hvor der:
- lægges vægt på et godt arbejdsmiljø – fleksibilitet, nærhed og humor vægtes højt
- er glade, engagerede og fagligt kompetente kolleger
- er fokus på medarbejdernes trivsel
- er en værdsættelse af, at arbejds- og familieliv hænger sammen
- at du har intersse i og lyst til det obstetriske speciale
- at du vil være en aktiv medspiller i skabelse af det gode arbejdsmiljø
- at du brænder for dit fag
- at du har en positiv tilgang og et stabilt fremmøde
- at du synes, det er sjovt at gå på arbejde
Patienthotellet er en 8 etagers bygning med 42 værelser fordelt på 6 etager og fysisk placeret overfor Regionshospitalet Viborg. Afsnittet er primært et gynækologisk-obstetrisk sengeafsnit, som varetager behandling af den gynækologiske patient, af barselspatienten og det nyfødte barn. Ligeledes varetager vi - i samarbejde med Afsnit for nyfødte - behandlingen til senpræmature børn. Derudover har vi - i kraft af funktionen som Patienthotel - patienter fra de andre specialer på Regionshospitalet Viborg. Det er fx patienter til iv. behandling, sårbehandling, Gatric bypass patienter samt andre kirurgiske patienter. Vi har også mulighed for at tilbyde pårørende, som har et familiemedlem eller nært knyttet menneske indlagt, en overnatningsmulighed.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på 2,5 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingssygeplejerske Lise Eiskjær på tlf. 78 44 57 08
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 11. marts 2021.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 11.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Lise Eiskjær - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
29289 - Quick-nr.
405382 - Indrykningsdato
25-02-2021 -
Ansøgningsfrist
11-03-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vi søger sygeplejersker til vikariater, der ønsker at blive en del af et optimeret introduktionsprogram til Afdeling for Psykoser, Psykiatrisk Sengeafsnit 8, AUH Psykiatrien 37 timers fastansættelse Ansættelse den 1. juni 2024 til 30. september 2024.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Sygeplejerske til Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
21-05-2024