Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Bioanalytiker til Klinisk Genetik, Sygehus LIllebælt, Vejle

Til det molekylærgenetiske afsnit i Klinisk Genetik, Vejle Sygehus, søges en bioanalytiker på 37 timer ugentligt i et vikariat fra 1. juni 2021 til 31. maj 2022.

Klinisk Genetik har todelt ledelse med en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. Vores afdeling er præget af en høj grad af medindflydelse, ansvarsfølelse, respekt og samarbejde. Vi varetager sammen med afdelingen på Odense Universitetshospital genetisk rådgivning og diagnostik af arveligt betingede sygdomme i Region Syddanmark. Vores mål er at yde den bedste service til vores patienter og vi sætter derfor kort ventetid og kort udredningstid meget højt.

Afdelingen udfører både molekylær- og cytogenetiske analyser. Vi bruger et bredt spektre af analysemetoder og har adgang til mange forskellige typer af teknologi til brug både i klinik og forskning.

Du vil blive en del af et engageret team bestående af bioanalytikere, molekylærbiologer, bioinformatiker og læger, hvor du er med til at stille genetiske diagnoser inden for både arvelig disposition til cancer, sjældne sygdomme og syndromer hos børn og voksne.

Vi tilbyder et arbejde i et spændende fag med stort udviklingspotentiale og et veludstyret laboratorium. Vi har et godt arbejdsmiljø med et fladt hierarki og engagerede kolleger. Jobbet er vagtfrit, med mulighed for flekstid.

Stillingen omfatter oprensning af DNA fra blod, væv, spyt m.m., registrere prøver og afgive svar via vores LIMS, LabWare 7, udtagning af mundskrab til faderskabssager, simpel-, multiplex- og realtime PCR, fragmentanalyser, MLPA, sanger- og pyrosekventering og eventuelt NGS og SNP array.

Vi forventer at du er en faglig dygtig bioanalytiker, der er ansvarsbevidst, loyal, robust og engageret. Vi forventer også at du kan arbejde selvstændigt, er god til at prioritere opgaverne, og ikke mindst er samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Danske Regioner.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ledende bioanalytiker Lene Byriel, 79406710 eller Afdelingsbioanalytiker Kaja Skovgård Jensen, 79409951.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Lene Byriel
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214513
  • Quick-nr.
    405421
  • Indrykningsdato
    25-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Lene Byriel
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214513
  • Quick-nr.
    405421
  • Indrykningsdato
    25-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.