Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C

Radiografkollega til Team 3, Radiologisk Afd. OUH Odense

I Team 3 på Radiologisk Afdeling OUH har vi 1 ledig fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. juni eller efter aftale. Vi søger i den forbindelse en kommende radiografkollega, der har lyst til at være en del af et udviklingsorienteret miljø med højt specialiserede undersøgelser og i tæt tværfagligt samarbejde medvirke til at give patienterne en tryg og professionel behandling.

Hos os vil du i et team bestående af 35 engagerede og dygtige radiografer komme til at beskæftige dig med muskuloskeletal radiologi, pædiatri, thorax og ultralyd i et velfunderet arbejdsmiljø, såvel fagligt som socialt.

Radiograferne i teamet har deres daglige gang i 10 forskellige røntgenrum, hvoraf 2 rum er placeret i FAM og 1 er placeret i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Vi har både Siemens og Santax udstyr i vores røntgen- og gennemlysningsrum, 5 Siemens udefotoapparater og EOS, som vi anvender til scoliose- og benlængdeoptagelser. Herudover råder teamet over 4 ultralydsrum med apparatur fra GE, som anvendes til en bred vifte af abdominale, muskuloskeletale og interventions-ultralydsundersøgelser.

Teamet har en specialeansvarlig radiograf ansat i ultralydssektionen og tilsvarende i FAM. Der er superbrugere tilknyttet de forskellige røntgen- og gennemlysningsrum, 7 beskrivende radiografer samt 1 forskningsradiograf.

Du vil komme til at indgå i treskiftet vagt i FAM og selv have medindflydelse på planlægningen af dine vagter, som ønskes i ”Min tid”.

Vi glæder os til en kollega, der:

  • har interesse for – og gerne erfaring med – muskuloskeletal radiologi, pædiatri, thorax og ultralyd
  • har dansk autorisation som radiograf     
  • er udadvendt, positiv og har en anerkendende tilgang til arbejdet og samarbejdet
  • arbejder selvstændigt og med høj faglighed
  • kan agere i en dynamisk og afvekslende hverdag, hvor kvalitet og udvikling vægtes højt
  • er fleksibel og tilbyder hjælp, hvis dagligdagen er presset
  • i handling og holdning formår at sætte patienterne først
  • indgår aktivt i uddannelsen af studerende og nye kolleger
  • medvirker til at skabe et attraktivt og kollegialt arbejdsmiljø
  • har engagement og interesse for at implementere ny teknologi i afsnittet

Vi tilbyder dig:

  • introduktion og oplæring med udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer 
  • et arbejdsliv, hvor du får mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i den retning, du finder interessant
  • et åbent, ærligt og respektfuldt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone
  • en arbejdsplads med erfarne og fleksible kolleger, der er positivt interesseret i deres arbejde
  • en arbejdsdag med stor effektivitet, men hele tiden med kvaliteten i fokus

Generelt om Radiologisk Afdeling

Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager omkring 340.000 undersøgelser på årsbasis. Vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vores faglige niveau er højt, og afdelingen varetager de fleste højtspecialiserede funktioner.
Forbedringsledelse/Virginia Mason er en fast del af vores arbejdsdag. Vi holder ugentlige målstyringsmøder med henblik på at optimere vores arbejdsgange.
Vi har en veletableret forskningsenhed i afdelingen, der arbejder engageret med forskning og udvikling og også støtter op med vejledning / hjælp omkring projekter, der initieres i de forskellige afsnit.

Da vi er et universitetshospital og er uddannelsessted for radiografstuderende, er der for alle en forventning om, at man indgår aktivt i uddannelsen af studerende og nye kolleger.     

Vi har fokus på arbejdsmiljøet, og alle har et ansvar for at bidrage til det åbne, ærlige og respektfulde samarbejde. Vi holder fælles julefrokost og sommerfest, og vi har tradition for at deltage i forskellige motionsarrangementer som fx. Eventyrløb, DHL Stafetten og Vi Cykler til Arbejde. Vi har gratis frugtordning og adgang til meget billige træningsfaciliteter.

Organisatorisk er afdelingen opdelt i 8 lægelige specialer og 6 radiograffaglige teams, som du kan læse mere om på vores hjemmeside www.ouh.dk/radio.

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er mandag den 26. april 2021, og ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 28. april 2021.
Søg stillingen elektronisk via link her på siden.  

Ansættelse    
Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid, og ansættelse vil ske efter overenskomst. Vi indhenter altid børneattest.

Vil du høre mere om jobbet?    
Så er du velkommen til at kontakte konstitueret
afdelingsradiograf Sarah Lund Johansen på tlf. 65 41 18 06 eller sarah.lund.johansen@rsyd.dk    

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Hanne Jakobsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215163
  • Quick-nr.
    407993
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Hanne Jakobsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215163
  • Quick-nr.
    407993
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.