Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Vil du være en del af et afsnit der har fokus på fagligheden, kvaliteten og godt arbejdsmiljø, så er Gastroenterologisk afsnit måske noget for dig. #pladstildig

Hvem er vi

På Gastroenterologisk afsnit behandler vi primært patienter med sygdomme i lever og tarmsystem, men også medicinske tilstande som infektioner, udredninger samt palliative forløb. Afsnittet har for nuværende 20 sengepladser, men øger til maj til 22 sengepladser. Vi arbejder med tildelt patientpleje og i en typisk dagvagt vil du have ansvaret for 3-4 patienter, vi arbejder desuden i makkerpar, så du er aldrig alene. Vi vægter et godt samarbejde med patienter og pårørende højt. Vi sætter en ære i at løse de ofte forskelligartede opgaver, og dermed give vores patienter et forløb af høj kvalitet.

Vi kan tilbyde

En introduktionsperiode der bliver individuelt tilpasset, og du får tilknyttet 1 eller 2 mentorer, som du primært følger den første tid. Vi skal nok sørge for, at du bliver klædt på til at varetage arbejdsopgaverne i afdelingen. Vi afholder evalueringssamtaler efter 1 uge, 4 uger og 8 uger, hvor vi følger op på dine kompetencer og trivsel.

Vi vægter faglig udvikling og refleksion højt, og tilbyder Gastroenterologisk grundkursus til alle ansatte. Vi er en gruppe fagligt velfunderede og engagerede sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og læger, der har brug for dig, som har lyst til at indgå i vores team. Vi er et fleksibelt team med masser af humor, rummelighed og et godt arbejdsmiljø med høj trivsel selv om arbejdspresset kan være stort. Vi er gode til at passe på hinanden.

Nyuddannet eller erfaren

Er ikke det afgørende, men det er vigtigt for os at du er åben og kan behandle samfundets marginaliserede patienter med respekt, samt at du har høj faglig stolthed. Du er ansvarlig, engageret og mødestabil, sidst, men ikke mindst, er du udadvendt og har gode kommunikations –og samarbejdsevner.

Stillingen er på 32-37 timer i skiftende vagter og vi arbejder hver anden eller tredje weekend. På afdelingen arbejder vi for at arbejdsliv og familieliv hænger sammen. Din vagt plan lægges efter ønskerul-princippet, så du får stor indflydelse på hvornår og hvordan du arbejder. 

Du er velkommen

Til at kontakte os for et uforpligtende besøg og en kop kaffe. Skriv eller ring til afdelingssygeplejerske Camilla Betzer Østergaard camo@regionsjaelland.dk 24 92 08 44, eller souschef Kristoffer Tanggaard krta@regionsjaelland.dk 59 48 45 95

Vi håber, du er blevet inspireret til at søge stillingen og glæder os til at modtage din ansøgning og vi afholder løbende samtaler.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Camilla Østergaard
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012544
  • Quick-nr.
    408879
  • Indrykningsdato
    28-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Camilla Østergaard
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012544
  • Quick-nr.
    408879
  • Indrykningsdato
    28-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.