Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Jordemoder til Barsel senge, Kolding sygehus

En af vores jordemødre har søgt nye udfordringer, derfor har vi brug for en jordemoder på Barsel senge.

Vi søger lige netop dig, der har lyst til at være en del af en personalegruppe på ca. 50 kompetente og engagerede sygeplejersker og jordemødre med humor, og stor gensidig hjælpsomhed.  Dig, der vil fordybe dig i familiesygeplejen og dermed gøre en forskel for de nybagte familier.

Vi søger en jordemoder til fast stilling fra 1. juli 2021.  Stillingen er på 37 timer/uge.  Stillingen er i blandede vagter dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt. Du har mulighed for at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. Du har via ønskeplan stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din vagtplan.

 

I Barsel senge vil du yde sygepleje til kvinder og spædbørn med behov for indlæggelse på grund af komplikationer under og efter fødslen. Patientforløbene bærer præg af kompleksitet og kritisk syge patienter, som kræver sygepleje af høj faglig karakter.

Vi yder endvidere sygepleje til familier og børn, der er socialt og psykisk sårbare og med særlige behov efter fødslen.

Kommunikation og individuel vejledning er en stor del af den daglige sygepleje til familierne.

De ukomplicerede fødsler udskrives direkte fra Fødeafsnittet.

Vi er en afdeling med et stort patient flow som til tider medfører et højt arbejdspres, så hvis du har lyst til at være en del af en travl hverdag, så er det lige netop dig vi søger.

Oplæringen kommer til at foregå ud fra et velstruktureret introduktions- og oplæringsprogram, der tilrettelægges ud fra dine kompetencer. Du vil få tildelt to mentorer, der sammen med dig, vil være ansvarlige for din oplæring.

Det er en fordel, hvis du har bred klinisk erfaring som jordemoder. Du skal have lyst til at arbejde i en alsidig afdeling med et stort patient flow, og samtidig altid prioritere at udvise respekt og empati i mødet med den enkelte patient/familie. Vi ønsker desuden, at du er en eksemplarisk rollemodel for elever og studerende, og at du med dine anerkendende og kommunikative evner formår at engagere og inspirere til læring og udvikling både hos de studerende og blandt dine kollegaer.

 

Du er velkommen til at høre mere om afsnittet, stillingen eller rekvirere funktionsbeskrivelse hos afdelingssygeplejerske Anette B. Rasmussen på 7636 2525 eller anette.b.rasmussen@rsyd.dk.

Du kan læse mere om afdelingen på www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118

Løn i henhold til overenskomst.

 

Ansøgningen sendes senest den 19/5 2021.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. maj 2021

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215486
  • Quick-nr.
    409321
  • Indrykningsdato
    05-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215486
  • Quick-nr.
    409321
  • Indrykningsdato
    05-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.