Vil du stå ved roret når der skal skabes et godt læringsmiljø? #Pladstildig
Vil du have indflydelse på fremtidens sygeplejersker og kan du lide at organisere og planlægge, så er du måske vores kommende ansvarlige kliniske underviser(AKU) på geriatrisk sengeafsnit 09-3.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at være med til at udvikle et godt og inspirerende læringsmiljø i afsnittet og som har en holdning til og gode ideer om, hvordan vi bedst kan invitere studerende og elever indenfor i vores praksisfællesskab, så deres læring fremmes og de kan se sig selv som fremtidige kollegaer i faget og indenfor geriatrien.
Geriatrisk afsnit har 20 sengepladser og modtager patienter med forskellige geriatriske problemstillinger, såsom fald, svimmelhed, uforklaret faldende funktionsniveau eller diverse ernæringsproblematikker. Vi modtager primært nye patienter i dag-tiden eller i de tidlige aftentimer og har en gennemsnitlig liggetid på en uges tid.
Vi arbejder meget helhedsorienteret og har et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, fysio-og ergoterapeuter, læger, diætister og sekretærer, hvor vi trækker på de forskellige faggruppers kompetencer i bestræbelserne på at finde frem til den bedste behandling og pleje for den enkelte patient.
Plejen er organiseret i en team struktur med tildelt patientpleje indenfor teamet og personalegruppen består af sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter.
Afsnittet rummer gode muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor både den basale sygepleje og forskellige instrumentelle procedurer, samt at lære at se de mere komplekse sammenhænge mellem symptomer og sygdomme som de tager sig ud hos den geriatriske patient. Der er derfor brug for, at du som AKU kan sætte retning for læringen og være med til at fremme personalets blik for, hvordan de kan støtte og vejlede studerende og elever i de forskellige læringssituationer.
Vi har tre praktikvejledere, der primært varetager den daglige vejledning for elever, så her vil din funktion være overordnet og du vil være sparringspartner for praktikvejlederne.
I forhold til studerende har vi på nuværende tidspunkt to kliniske vejledere, men det er tanken at der skal uddannes yderligere 2-3 kliniske vejledere, således at vi sammen med dig som AKU får skabt et stærkt team, der danner grundlaget for et godt og udviklende læringsmiljø i afsnittet.
Som AKU vil du få ansvar for at koordinere, facilitere og lede uddannelsesforløbene under hensyntagen til de uddannelsessøgendes forskelligheder og tilrettelægge gode læringsforløb ud fra deres forskellige forudsætninger, samt sikre vejledning og feedback gennem uddannelsesforløbene. Endvidere vil du få ansvar for at yde supervision til vejlederne i afsnittet og du vil få mulighed for at indgå i et AKU makkerskab med en AKU fra andet afsnit i medicinsk afdeling, ligesom du vil have samarbejde med sygehusets kliniske uddannelseskonsulent og deltage i erfa-møder med de andre AKU-er på sygehuset.
Vi er i Medicinsk afdeling i gang med at styrke samarbejdet mellem de forskellige AKU makkerpar som kan medvirke til en bredere brug af den enkelte AKU's kompetencer og sikre sparring og introduktion af nye AKU. Som AKU i geriatrisk afsnit vil du desuden have et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken omkring læringsmiljøet i afsnittet.
Afsnittet modtager sygeplejestuderende på 1.semester, 2.semester og 6. semester samt social-og sundhedsassistenter i deres sidste praktikperiode. Endvidere tilbyder vi gerne studiejob til de uddannelsessøgende.
Vi tilbyder
-
Planlagt tid hver tirsdag til administrative AKU opgaver
-
AKU-makker ordning hvor man samarbejder med AKU fra et andet afsnit
-
37 timer/uge med weekend vagt hver 4.uge
-
Fortrinsvis dagvagter, men aften eller nattevagter kan forekomme i weekender og i perioder hvor der ikke er uddannelsessøgende i afsnittet
-
Fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor vores vagtplanlægger gør sit yderste for at imødekomme dine ønsker i forhold til at skabe en god balance mellem arbejde og familieliv
-
Engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med den geriatriske patient
-
Et afsnit hvor tværfaglighed vægtes højt
-
Et individuelt planlagt intro program hvor du tilknyttes to mentorer
-
Fælles intro undervisning i udvalgte emner
-
Som en del af Medicinsk afdeling deltager du i Skill Stations en gang om året- Skill Station er en kompetencedag, hvor du får træning i 5 udvalgte emner indenfor sygeplejen
Din profil
-
Du har relevant videreuddannelse, som minimum klinisk vejlederuddannelse
-
Du er administrativ stærk og kan koordinere flere ting på en gang
-
Du har gode pædagogiske kompetencer og er god til at formidle til både studerende, elever og kolleger
-
Du er i besiddelse af analytisk sans og evner at arbejde struktureret og målrettet
-
Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø for både studerende, elever og personale
-
Du har IT kendskab og du skal være fortrolig med Sundhedsplatformen eller have mod på at blive det
Vi håber du er blevet inspireret til at søge stillingen og glæder os til at modtage din ansøgning. Skulle du have lyst til en uformel snak og et besøg i afsnittet inden du sender din ansøgning tager vi gerne imod og har altid frisk kaffe på kanden.
Der er desuden mulighed for at rekvirere stillings- og funktionsbeskrivelse, ligesom der kan formidles kontakt til vores nuværende AKU/kliniske vejledere, såfremt du har ønske om dette. Ellers er du velkommen til at kontakte konstituerede afdelingssygeplejerske Gitte Olsen på tlf. 24 92 09 35 for yderligere informationer om stillingen.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Gitte Olsen - Stillingstyper
Ergoterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
012676 - Quick-nr.
409527 - Indrykningsdato
06-05-2021 -
Ansøgningsfrist
24-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×