Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingssygeplejerske søges til Hjerte- og lungekirurgisk operationsgang på Rigshospitalet

Vi søger en engageret, rolig og stærk leder, der har erfaring og kompetencer til at udvikle operationssygeplejen i det thoraxkirurgiske speciale sammen med 50 operationssygeplejersker og vores to kliniske sygeplejespecialister.

Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle det gode patientforløb, patientsikkerhed, kvalitet, dokumentation og operationssygeplejefaglige kompetencer, igennem konkrete udviklingstiltag, teoretisk refleksion, Journal Clubs, torsdagsmorgenmøder og kompetencekort. Som en del af kompetenceudvikling varetages ansvarsområder og funktioner i vid udstrækning af den enkelte sygeplejerske,  herunder den daglige afvikling af operationsprogrammet

Som afdelingssygeplejerske kommer du til at indgå i teamledelsen sammen med anæstesiens afdelingssygeplejerske, ledende perfusionist, og den anæstesiologiske overlæge/teamleder.

Om os

  • En gruppe af operationssygeplejersker som vægter det faglige og sociale fællesskab højt
  • Stærkt mono- og tværfagligt samarbejde imellem sygeplejersker, kirurger og anæstesi
  • Et spændende og komplekst speciale med operationer af både børn og voksne
  • 11 operationsstuer, hhv. 6 hjerte, 3 lunge, 1 endoskopi og 1 karstue
  • Kapacitet til at dække behov for akut operation i traumecentret, kardiologisk laboratorium og på sengeafdelingerne
  • På årlig basis opereres omkring 5000 patienter
  • Operationsgangen er en del af Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling

Om dig

  • Erfaring i ledelse af personalegrupper
  • Regionens lederuddannelse eller tilsvarende
  • Master i klinisk sygepleje eller anden relevant videreuddannelse på master/kandidatniveau
  • Operationssygeplejerske (specialekendskab er en fordel men ikke et krav)
  • Entusiastisk og motiverende for en højt specialiseret gruppe operationssygeplejersker
  • Pondus og overblik til at træffe beslutninger i en travl og omskiftelig hverdag
  • Sparringspartner til de kliniske sygeplejespecialister
  • Er visionær – kan skabe og vise en retning

Vi kan tilbyde

  • Et spændende lederjob i en fantastisk afdeling
  • Ansvar for en gruppe af engagerede operationssygeplejersker med et højt fagligt niveau
  • Et stærkt ledelsesmæssigt teamsamarbejde med mulighed for faglig sparring og supervision
  • Mulighed for kontinuerlig udvikling af egne kompetencer

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsprocedure

Ved spørgsmål eller ønske om at få udleveret stillingsbeskrivelse kan oversygeplejerske Charlotte Illum kontaktes på telefon 3545 1206 eller mail: charlotte.illum.petersen@regionh.dk

Der er ansøgningsfrist mandag den 24. maj 2021 kl. 23.59, og ansættelsessamtaler afholdes onsdag og torsdag den 26. og 27. maj 2021.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Charlotte Illum
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231938
  • Quick-nr.
    409562
  • Indrykningsdato
    07-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Charlotte Illum
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231938
  • Quick-nr.
    409562
  • Indrykningsdato
    07-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.