Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ph.d. stilling Anæstesiologisk Afdeling Holbæk Sygehus

 

Ph.d. opslag ”Abdominale komplikationer hos kritisk syge patienter på intensiv afdeling”

 

Ved anæstesiologisk afdeling på Holbæk Sygehus søges per 1. september 2021, eller efter nærmere aftale, en ph.d. studerende. Stillingen er fuldt finansieret, og vil inkludere både forskning og klinisk arbejde. Projektet udføres i tæt samarbejde med Intensiv Terapiklinik 4131 på Rigshospitalet.

 

Vi søger en dygtig og initiativrig ph.d. studerende til varetagelse af et forskningsprojekt indenfor intensiv terapi. Du vil i samarbejde med vejledergruppen få ansvar for at udvikle og gennemføre et forskningsprogram, der har fokus på abdominale komplikationer hos intensivpatienter. Programmet vil give dig erfaring med flere forskellige forskningsmetoder, og både indhold og resultater tager udgangspunkt i klinisk praksis (klinisk forskning).  

Stillingen vil bestå af 60% forskning og 40% klinisk arbejde, så tilknytningen til klinisk praksis bevares. Stillingen er 4-årig eller efter nærmere aftale. Projektet udføres i tæt samarbejde med Intensiv Terapiklinik 4131 på Rigshospitalet og Collaboration for Research in Intensive Care (CRIC), www.cric.nu. Du vil få mulighed for at blive en del af et hold af ph.d. studerende, post.docs og forskningsårsstuderende fra det anæstesiologiske speciale og de øvrige specialer på Holbæk Sygehus via tilknytning til Forskningens Hus. Samtidig vil der være et tæt samarbejde med forskningsgruppen på Intensiv Terapiklinik 4131 på Rigshospitalet.

Dine vejledere bliver forskningsansvarlig overlæge Mette Krag Vogelius og overlæge og forskningslektor Morten Hylander Møller.

 

Om Anæstesiologisk afdeling

Afdelingen servicerer et akutsygehus med en velfungerende akutafdeling med level 2 traumemodtagelse, gynækologisk/obstetrisk-, pædiatrisk-, abdominal- og ortopædkirurgisk afdeling samt én af landets største medicinske afdelinger med kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, rheumatologi, geriatri og apopleksi fase 2.

Det multidisciplinære intensivafsnit er et niveau 2 afsnit med 7 almene intensivpladser samt 2 sengepladser allokeret til NIV. Afsnittet har ca. 800 indlæggelser om året.

På afdelingen er et forvagts- og et bagvagtslag. Som forvagt arbejder man i vagten på både operationsgangen og intensivafsnittet inkl. akutte tilsyn på andre afdelinger samt visitation til intensiv, altid superviseret af bagvagten. Derudover indgår man som en del af hjertestopholdet og er traumeleder for traumeteamet. Opgaverne er varierede og der er god mulighed for at opnå bred erfaring med intensiv terapi.

Du vil med en ansættelse hos os, være med til at understøtte afdelingens strategi med udvikling af gode patientforløb i henhold til bedste kliniske praksis ud fra højeste evidens, alt sammen i samarbejde med afsnittets læger og en meget stabil og videbegærlig plejegruppe.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • God supervision såvel klinisk som forskningsmæssigt

  • Indføring i flere forskellige forskningsmetoder

  • Et klinisk relevant og gennemførbart ph.d.-projekt

  • En afdeling med en god stemning og et godt arbejdsmiljø

  • Rig mulighed for intensiverfaring i både dagtid og i vagten

  • Erfaring med anæstesi til både elektive og akutte patienter

  • Superviseret anæstesi til børn

  • Opgaver der tilgodeser dit individuelle læringsbehov

 

Kvalifikationer

Lægevidenskabelig embedseksamen og dansk autorisation. Anæstesiologisk erfaring fra mindst ½ års introduktionsstilling eller uklassificeret ansættelse er en forudsætning. Tidligere forskningserfaring, gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt vil blive vægtet højt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Ansøgningsfrist:

fredag den 4. juni 2021.

Ansættelsessamtaler 18. juni 2021

 

Yderligere oplysninger:

Kan fås ved henvendelse til forskningsansvarlig overlæge Mette Krag Vogelius, Anæstesiologisk afdeling, Holbæk Sygehus tlf.: 42 40 57 14; Mail: mevo@regionsjaelland.dk eller Morten Hylander Møller, Intensiv Terapiklinik 4131 Rigshospitalet, tlf: 22 55 53 43; Mail: mortenhylander@gmail.com

Du kan læse mere om ph.d. uddannelsen på https://phd.ku.dk/

Motiveret ansøgning og CV baseret på de syv lægeroller stiles til forskningsansvarlig overlæge Mette Krag Vogelius

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Ole Christensen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    012706
  • Quick-nr.
    409668
  • Indrykningsdato
    10-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Ole Christensen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    012706
  • Quick-nr.
    409668
  • Indrykningsdato
    10-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.