Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Ledende projektsygeplejerske søges til forskningsenhed for Børn og Unge med kræft, Aarhus Universitetshospital

Børn og Unge søger en kompetent og visionær ledende projektsygeplejerske til nyoprettet forskningsenhed for Børn og Unge med kræft. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2021 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Forskningsenheden for børn og unge med kræft ved Aarhus Universitetshospital (AUH) er etableret mhp. at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen og den protokollerede behandling samt den kliniske forskning i Center for Børn og Unge med kræft ved Aarhus Universitetshospital.

Forskningsenhedens primære opgaver er at iværksætte, understøtte og gennemføre kliniske forsøgsprotokoller og herunder forskningsprojekter, som kan være enten læge- eller firmainitierede. Dertil kommer, at enheden kan bistå ved kliniske udviklings- og forskningsprojekter inden for sygeplejen og andre relevante faggrupper.

Grundprincippet for arbejdet i forskningsenheden er kontinuerligt at arbejde med at generere ny viden og herved bidrage til udvikling af nye og forbedrede behandlinger til gavn for børn og unge med kræft.

Forskningsenhedens daglige ledelse varetages i samarbejde af en overlæge med forskningsansvar og den ledende projektsygeplejerske. Børn og Unges afdelingsledelse har det overordnede ledelsesansvar for forskningsenheden.

Om stillingen
Den ledende projektsygeplejerske vil sammen med den forskningsansvarlige overlæge stå i spidsen for at udvikle en stærk klinisk forskningsenhed med stor forskningsaktivitet af høj kvalitet.

Den ledende projektsygeplejerske vil være ansvarlig for
  • den daglige ledelse, økonomistyring og strukturering af opgaver i forskningsenheden
  • personaleledelse af projektsygeplejersker
  • at protokoller initieres hurtigst muligt efter de er godkendte af Lægemiddelstyrelsen og Videnskabs Etisk Komité i tæt samarbejde med de forsøgsansvarlige læger
  • at sikre godkendelsesprocessen for kontrakter, databehandleraftaler og Subsite Agreements
  • at sikre at kvalitetsdatabasen ”Dansk børnecancer register” (DBCR) lever op til reglerne for de sundhedsfaglige kvalitetsdatabaser under RKKP
  • at sikre at phd-studerende i afdelingen får den nødvendige hjælp til implementering af deres studier
  • at sikre et godt mono-, tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde samt samarbejde med andre forskningsenheder.

Dertil kommer – i tæt samarbejde med projektsygeplejersker, de lægelige projektledere og andre relevante fagpersoner – et ansvar for at sikre planlægning og koordinering af afdelingens kliniske forskningsprojekter, og de opgaver der knytter sig til disses gennemførelse, herunder kontinuerlig kvalitetssikring af enhedens kliniske forskning.

Den ledende projektsygeplejerske refererer til afdelingsledelsen i Børn og Unge.

Vi søger en ledende projektsygeplejerske, som
  • har erfaring med projektarbejde og kendskab til forskningsmetodologi
  • har ledelsestalent og praktiserer ordentlighed og rummelighed i sin ledelsesstil
  • har analytiske og kommunikative evner samt pædagogisk og administrativ erfaring
  • er udviklingsorienteret og innovativ
  • arbejder inddragende og involverende
  • vægter tværfagligt samarbejde
  • er en god administrator med organisatorisk overblik
  • behersker engelsk i skrift og tale
  • har gode it-kundskaber, både i relation til tekstbehandling og opbygning af databaser.

Derudover forventer vi, at du
  • har projektledelseserfaring fra såvel læge- som lægemiddelindustri-initierede studier
  • har erfaring med det børneonkologiske forskningsnetværk lokalt, nationalt og internationalt
  • har erfaring med sundhedsfaglige kvalitetsdatabaser samt audit mhp. kvalitetsforbedringer i udredningstiden samt rapporteringsgraden til protokoller
  • kan godkende GCP kurser samt LIF modulkursus
  • har gode økonomistyrringsevner i form af bogholderierfaring fra forskningskonti.

Vi kan tilbyde
  • mulighed for – i makkerskab – at lede en forskningsenhed med visioner og sikre høj kvalitet i patientbehandlingen og den protokollerede behandling samt i den kliniske forskning i Center for Børn og Unge med kræft ved AUH
  • tværfagligt lederskab med den forskningsansvarlige overlæge og samarbejde med den øvrige afsnitsledelse og afdelingsledelse i Børn og Unge
  • introduktion og supervision for nyansatte ledere på AUH
  • udfordringer og mulighed for nytænkning med sigte på at understøtte kliniske forskningsprojekter.
Se funktionsbeskrivelse for den ledende projektsygeplejerske (/afdelingssygeplejerske) her.
Se endvidere "God ledelse og styring i Region Midtjylland” her.

Om Børn og Unge, AUH
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit og én klinik. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdsparter.

I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder.

Afsnitsledelserne for afdelingens afsnit indgår i et fælles ledelsesteam sammen med ledende lægesekretær, lærestolsprofessor og afdelingsledelsen. Vi er blandt andet optaget af visionen om etablering af Børn og Unge Hospitalet, AUH.

For yderligere information om Børn og Unge henvises til vores hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til oversygeplejerske Lone Fredensborg på 5150 0194 eller forskningsansvarlig overlæge Birgitte Klug Albertsen på 3071 5350.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via nedenstående link senest torsdag den 20. maj 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21, 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Fredensborg
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske, Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    30451
  • Quick-nr.
    409827
  • Indrykningsdato
    11-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Fredensborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske & Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    30451
  • Quick-nr.
    409827
  • Indrykningsdato
    11-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.