Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Erfaren psykolog med interesse for spiseforstyrrelser, søges til Børne-og ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit Sydjylland i Aabenraa, pr. 1. august eller efter aftale.

Vi har en fast stilling ledig til en erfaren psykolog på 37 timer/uge til dag- og døgnafsnittet i Aabenraa pr. 1. august 2021, gerne med interesse inden for spiseforstyrrelser.

Vores vision er at skabe en tryg afdeling for patienter, personale og pårørende, hvor patienten og høj faglighed er i fokus. Vi samarbejder kontinuerligt på at finde gode strategier til gavn for den unge. Der arbejdes bl.a. ud fra mentaliseringsbaseret miljøterapi, Safewards, DAT og ud fra bæltefri tilgang.

Vi vil vægte at vores kommende kollega:

  • Erfaren psykolog gerne med bred klinisk og omfattende erfaring med såvel udredning som behandling af målgruppen inden for det Børne- og ungdomspsykiatriske speciale, gerne med interesse for spiseforstyrrelser.
  • Er engageret, initiativrig og har interesse for børne- og ungdomspsykiatrien, med vilje til personlig og faglig udvikling.
  • Ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed, hvorved samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen.
  • Kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne (og evt. kollegers) arbejdsopgaver.
  • Kan formidle sager på samarbejdskonferencer med skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere.
  • At du er dygtig til at dokumentere, og kan formidle vigtigheden heraf til kolleger.
  • Har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans. 

Vi kan tilbyde:

  • Et job med psykopatologisk diagnostisk udredning og behandling af børn og unge.
  • En hverdag med faglige udfordringer. Vi arbejder for at give barnet, den unge og familien en kvalificeret behandling, hvor der tages hensyn til barnet/den unge samt familiens behov og ønsker.
  • Selvstændige arbejdsopgaver med ansvaret for udrednings- og behandlingsforløb, herunder ledelse af kliniske konferencer, med den ansvarlige overlæge på sidelinjen.
  • En arbejdsplads hvor det tværfaglige samarbejde er en stor del af vores hverdag og vægtes højt.
  • Stå for intern undervisning og supervision af andre faggrupper.
  • Medansvar i forhold til hensigtsmæssig ressourceanvendelse.
  • Familiebehandling.

Om afdelingen:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Sydjylland er fordelt på de tre matrikler. Dag- og døgnafsnittet i Aabenraa har 18 døgnpladser, hvoraf de 3 er intensiv pladser og 2-4 dagpladser. Afsnittet har egen skole tilknyttet og sygehuset har egen hal og motionscenter. Sengepladserne er fordelt på behandling af unge med spiseforstyrrelser og unge med almenpsykiatriske tilstande. Dagpladser rummer begge områder.

Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionsledere ift. personaleansvar og specialeansvarlige overlæger ift. det faglige udviklingsansvar, der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

 

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er torsdag d. 22. juli 2021 kl. 12. Ansættelsessamtaler er planlagt til torsdag d 29. juli 2021 Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Konstitueret funktionsleder Katja Mikkelsen 40 26 48 87 eller Specialpsykolog Susanne Ottke 21 59 98 96

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jette Bjerring Lykkegaard
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    215607
  • Quick-nr.
    409851
  • Indrykningsdato
    11-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jette Bjerring Lykkegaard
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    215607
  • Quick-nr.
    409851
  • Indrykningsdato
    11-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.