Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Geriater til Medicinsk afdeling, Nykøbing Falster

 

Vi har et rigtigt godt tilbud – langt bedre end du tror.

Medicinsk Afdeling favner i alt knap 150 sengepladser med fem medicinske grenspecialer: lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi, kardiologi og geriatri. Vi har desuden en omfattende ambulant aktivitet. Geriatrien fylder meget da befolkningssammensætningen i optageområdet i særlig grad kalder på dette speciales kompetencer. Vi er aktuelt tre overlæger, fem afdelingslæger og flere læger under hoveduddannelse i specialet samt intro- og KBU-læger. Du vil blive en del af en Medicinsk Afdeling præget af stort fagligt engagement med et veletableret kollegialt samarbejde både internt i afdelingen og på tværs i sygehuset. Afdelingen varetager undervisning af medicinstuderende og har ry for at være et rigtigt godt uddannelsessted for yngre læger.

Om stillingen

Du vil indgå i et velfungerende team som i fællesskab sikrer afsnittets samlede drift. Du er med til at sikre behandlingskvaliteten og deltager i udviklingen af lokale lægefaglige instrukser og retningslinjer. Opgaverne favner bredt: Almindelig klinisk drift, fald-, svimmelheds- og demens- udredning i samarbejde med Videnscenter for Demens i Roskilde, apopleksi-patienter i fase 2, polyfarmaci, ortogeriatri. Afdelingen har regionsfunktion i udredning af svimmelhed, fald og instabilitet og råder over avanceret udstyr til såvel udredning af autonom dysfunktion som vestibulær dysfunktion.

Din profil

Du er speciallæge i geriatri eller alternativt har du dokumenteret geriatrisk interesse og er uddannet i andet relevant speciale fx almen medicin eller et af de øvrige intern medicinske specialer. Afhængig af din anciennitet vil du blive ansat som afdelingslæge eller overlæge. Der er gode muligheder for at imødekomme dine eventuelle særlige interesseområder.

Som person evner du helhedssyn, har gode kommunikative evner og er ressourcebevidst og resultatorienteret både i forhold til patientforløb og Sygehuset. Vi prioriterer samarbejdsevne, vilje til tværfagligt samarbejde og evnen til at arbejde visionært og målrettet højt.

Vi tilbyder

  • Godt lægefagligt miljø og tæt sparring, både inden for geriatri og den interne medicin
  • Mulighed for uddannelse inden for særlige interesseområde som fx demens- og faldudredning
  • Mulighed for at præge udviklingen af det geriatriske område
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kollegaer i et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • God mulighed for lederuddannelse, kurser og kongresser
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen
  • Smukke omgivelser, personalehotel og pendlerbus til- og fra København

Praktiske oplysninger

Lolland Falster er særdeles naturskønt beliggende med billige huse i en dejlig provinsby. Både Guldborgsund kommune og Region Sjælland står klar med masser af hjælp og rådgivning til ny-tilflyttere, og der er fine vuggestuer, børnehaver, gode offentlige og private skoler.

Der er mulighed for at planlægge arbejdsugen fleksibelt. Vi kan samle fremmødet kompakt, tilbyde overarbejde og vagter, men også deltid, hvis det ønskes.

Vi tilbyder løn efter gældende overenskomster, herunder anciennitet, kvalifikationer, vagter etc. og mulighed for ekstra betaling, hvis du arbejder mere end 37 timer i gennemsnit per uge. Har du en kollega, der kunne tænke sig at følge med dig til Nykøbing, finder vi også ud af det.

På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: http://www.komsydpaa.dk/det-praktiske/transport/kom-sovende-pa-arbejde/

Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 130 kr. pr. døgn. Læs mere på www.sygehusboliger.dk

For yderligere oplysninger om Nykøbing F Sygehus se

http://www.komsydpaa.dk/vil-du-arbejde-hos-os/laege/afdelinger/intern-medicin/

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge, PhD Chr. Christiansen, e-mail: chchris@regionsjaelland.dk, 40 19 84 76.

Hvis du vil høre mere om afdelingen og mulighederne skal du endelig ringe – enten til afdelingslæge Maurice Antoine Lembeck (Mobil 40 38 64 87) eller Chr. Christiansen (Mobil 40 19 84 76).

Ansøgningen skal udfærdiges i.h.t. Sundhedsstyrelsens beskrivelser af de syv lægeroller.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Maurice Lembeck
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012736
  • Quick-nr.
    409883
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Maurice Lembeck
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012736
  • Quick-nr.
    409883
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.