Region Midtjylland

BUA - Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Lægesekretær/sekretær for afsnitsledelsen på Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Skejby

Fuldtidsstilling som sekretær for afsnitsledelsen på Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser er ledig til besættelse pr. 01.08.21.

Sengeafsnittet er et specialafsnit med høj specialiseret funktion for behandling af anoreksi. Vi varetager i tæt samarbejde med Psykiatrisk klinik for Spiseforstyrrelser (ambulatorium) den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af moderate til svære tilfælde af spiseforstyrrelser hos voksne, unge og børn i Region Midtjylland.
Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser har 14 senge til indlæggelse af anoreksipatienter - heraf er der 4 skærmede pladser.

Vi er 48 ansatte, der arbejder tværfagligt og vi har ansat sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeuter, læger, psykologer, socialrådgiver, diætist og fysioterapeut.

Som afsnitsledelsens sekretær er dine opgaver i et tæt og loyalt samarbejde at understøtte ledelsen og de ledelsesmæssige funktioner. Der er således ikke patientkontakt eller direkte patientrelaterede opgaver i funktionen.

Du indgår i en faglig gruppe med de øvrige afsnitsledelsessektærer i BUA.

Dine opgaver er blandt andet følgende:
  • Sekretær for afsnitsledelsen
  • Ansvarlig for indberetning af Modul Tjenestetid
  • Referent ved diverse møder samt personalerelaterede samtaler
  • Praktisk og adm. forberedelse i forbindelse med ansættelsesforløb
  • Tovholder i forbindelse med diverse arrangementer
  • Planlægning af MUS og øvrige samtaler
  • Godkendelse af fakturaer i ØS
  • Ad hoc opgaver
  • Booking af mødelokaler
Vi søger en lægesekretær/sekretær der:
  • Har gode samarbejdsevner og har lyst og evne til at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer.
  • Evner at have mange forskelligartede opgaver i gang sideløbende.
  • Er engageret og har en positiv løsningsorienteret tilgang til arbejdet
  • Evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Har fokus på optimering af arbejdsgange og i samarbejde med afsnitsledelsen medvirker til udvikling og implementering af disse.
  • Formår at prioritere sine opgaver og bevare overblikket, også i pressede situationer.
  • Er fortrolig med – og interesseret i IT herunder office-pakken.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Annette Husum, tlf. 2485 4391, annhus@rm.dk

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for lægesekretærer.

Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk

Ansøgningsfrist: Den 13.06.21
Samtaler afholdes: Den 22.06.21

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2020 4.129 eksterne henvisninger og havde kontakt med 12.580 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 287,5 mio. kr. og pr. 1/1-2021 523 årsværk fordelt på 555 medarbejdere.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Kontaktperson
    Louise Hveisel
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30512
  • Quick-nr.
    409974
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Louise Hveisel
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30512
  • Quick-nr.
    409974
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.