Afsnitssekretær (lægesekretær) til Afdelingen for hormon og stofskiftesygdomme, Klinik Medicin og Akut, AU
Vi søger en engageret, erfaren og udviklingsorienteret lægesekretær til en fuldtidsstilling som afsnitssekretær for sekretærerne på afdelingen for hormon- og stofskiftesygdomme med tiltrædelse 1. juli eller efter aftale.Hovedfunktionen som afsnitssekretær er koordinering af den daglige drift i specialets sekretariat i et tæt samarbejde med den ledende lægesekretær samt deltagelse i sekretariatets funktioner.
Dine opgaver som afsnitssekretær:
- Planlægning, prioritering, koordinering og fordeling af arbejdsopgaver i sekretærgruppen
- Medvirke til den mest optimale anvendelse af de personalemæssige ressourcer og kompetencer
- Medvirke ved ansættelser, introduktion og supervision af nye medarbejdere
- Udarbejde arbejdstidsplaner, koordinere afspadsering og ferie samt håndtere sygemeldinger og indberette løn
- Medvirke til forbedring af arbejdsgange og indførelse af nye procedurer og nye IT-systemer
- Understøtte den daglige trivsel og det gode arbejdsmiljø.
Arbejdsopgaver i sekretariatet
Som afsnitssekretær indgår du på lige fod med dine kollegaer i de almindelige sekretæropgaver i specialet - skrivning for ambulatorium og sengeafdeling, booking og indkaldelse af patienter, betjening af reception og telefonpasning, registrering samt uddannelse af lægesekretærelever.
Du deltager i en fælles vagtordning for alle de medicinske afdelinger i klinikken, hvilket betyder, at der er vagt i weekender og på helligdage. Der er ca. 5-6 vagter om året. Der er 2 sekretærer på vagt om lørdagen og 1 sekretær om søndagen i tidsrummet kl. 8-14.
Vi tilbyder
En spændende stilling som afsnitssekretær for en velfungerende sekretærgruppe bestående af 16 engagerede, dygtige og hjælpsomme sekretærer i en afdeling i rivende udvikling. Sekretærerne er placeret i Medicinerhuset og har et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og bioanalytikere samt med Steno Diabetes Center Nordjylland.
Vi forventer, at du
- Er uddannet lægesekretær og har flere års praktisk erfaring fra lægesekretærfaget
- Er skarp på lægesekretærernes kerneopgaver og har overblikket til at prioritere opgaverne
- Er interesseret i at gennemføre relevant efter- og videreuddannelse
- Har interesse i og evner til at deltage aktivt i implementeringen af fremtidige lægesekretæropgaver, arbejdsgange og IT-systemer
- Har en positiv indstilling til forandringer
- Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø
Afdelingen er region Nordjyllands specialafdeling for patienter med medicinske hormonsygdomme og er en del af Klinik Medicin og Akut sammen med øvrige medicinske specialafdelinger. Afdelingen består af sengeafsnit 8V, ambulatorium, dagafsnit, osteoporoseklinik, bioanalytisk afsnit samt forskningsafsnit. Afdelingen har et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN). SDCN blev etableret 1. januar 2018 på baggrund af en donation fra Novo Nordisk Fonden. SDCN er en del af et nationalt netværk af diabetescentre i Danmark, der sammen arbejder for, at danskere med diabetes får et godt og langt liv med høj livskvalitet uden følgesygdomme. Med samarbejdet ønsker parterne at løfte diabetesindsatsen til et internationalt niveau og gøre en betydelig positiv forskel for alle borgere med diabetes i Region Nordjylland og Danmark. Centret er omdrejningspunktet for samarbejdet med alle relevante parter inden for diabetesområdet i Region Nordjylland. Det gælder internt på i Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland, alment praktiserende læger, de nordjyske kommuner, Aalborg Universitet m.fl.
Om Klinik Medicin og Akut
Klinikken består af flere medicinske specialer. Alle sekretærerne i klinikken hjælper ad hoc hinanden med skriveopgaverne. Klinikken ledes af en klinikchef og en viceklinikchef. Sekretærerne på afdelingen for hormon- og stofskiftesygdomme og afdelingen for medicinske mave- og tarmsygdomme ledes af den samme ledende lægesekretær, som sammen med 2 andre ledende lægesekretærer varetager ledelsen af Fællessekretariatet i klinikken.
Vil du vide mere
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinerende ledende lægesekretær Lene Byrresen Vestergaard på mobil 25275055 eller på mail lene.vestergaard@rn.dk
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 27. maj.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Lene Byrresen Vestergaard - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
10092 - Quick-nr.
410004 - Indrykningsdato
14-05-2021 -
Ansøgningsfrist
25-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Projektkoordinator til Forskningsenheden i Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Gynækologisk ambulatorium
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Lægesekretær/sundhedsfaglig koordinator
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024