Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Kardiolog til Medicinsk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

 

Vi har et rigtigt godt tilbud – langt bedre end du tror.

Har du lyst til nye udfordringer er her en mulighed. Sygehuset har en overskuelig størrelse, vi kender hinanden og har et godt samarbejde på tværs af både afdelinger og specialer – både kollegialt og fagligt.

Afdelingen råder over knap 150 senge med følgende specialer: gastroenterologi, geriatri, lungemedicin, nefrologi, kardiologi og endokrinologi. Kirurgerne fra Køge driver omfattende udefunktion som en integreret del af afdelingen.

Det kardiologiske sengeafsnit rummer 29 senge. Der er stor ambulant aktivitet.

Afdelingen er klassificeret som hovedfunktionsenhed (HFE) i videreuddannelsen i intern medicin: kardiologi og har et rigtigt godt ry som uddannelsessted for yngre læger.

Vi har et rigtigt godt samarbejde med de andre kardiologiske afdelinger både i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Om stillingen

Vi søger en afdelings-/overlæge-kvalificeret speciallæge i intern medicin: kardiologi, som med sine faglige og videnskabelige kvalifikationer kan videreudvikle specialet hos os.

Du har bred kardiologisk erfaring og interesse. Du vil efter nærmere aftale få tillagt ansvar for udvalgte faglige og ledelsesmæssige opgaver. Vi laver herte-CT, standardekkoer og lidt mere avancerede eks. TEE.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så der også er plads til at pleje private interesser og behov. Har du en kollega du gerne vil have med til Nykøbing kan vi uden tvivl også finde ud af det.

Med en travl og effektiv sengeafdeling samt et stort ambulatorium er der rig mulighed for imødekomme muligheden for at vedligeholde og udvikle særlige interesseområder. Vi lægger vægt på videreuddannelse og prioriterer det.

 

Praktiske oplysninger

Lolland Falster er særdeles naturskønt beliggende med billige huse i en dejlig provinsby. Både Guldborgsund kommune og Region Sjælland står klar med masser af hjælp og rådgivning til ny-tilflyttere, og der er fine vuggestuer, børnehaver, gode offentlige og private skoler.

På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: http://www.komsydpaa.dk/det-praktiske/transport/kom-sovende-pa-arbejde/

Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 130 kr. pr. døgn. Læs mere på www.sygehusboliger.dk

For yderligere oplysninger om Nykøbing F Sygehus se

http://www.komsydpaa.dk/vil-du-arbejde-hos-os/laege/afdelinger/intern-medicin/

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, så er du velkommen til at kontakte specialeansvarlig overlæge Peer Grande (Mobil 93 57 58 61) eller ledende overlæge Chr. Christiansen, (Mobil 40 19 84 76).

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge, PhD Chr. Christiansen, e-mail: chchris@regionsjaelland.dk.

Ansøgningen skal udfærdiges i.h.t. Sundhedsstyrelsens beskrivelser af de syv lægeroller.

Afhængig af kvalifikationer kan du ansættes som overlæge eller afdelingslæge.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Peer Grande
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012757
  • Quick-nr.
    410018
  • Indrykningsdato
    14-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Peer Grande
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012757
  • Quick-nr.
    410018
  • Indrykningsdato
    14-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.