Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sonograf (Sygeplejerske/Jordemoder) søges til Føtalmedicinsk afsnit på Sjællands Universitetshospital, Roskilde

 

Vi søger en sygeplejerske eller jordemoder til en fast stilling som sonograf pr 1. august 2021 til vores føtalmedicinske afsnit. Stillingen er på 30-37 timer om ugen.

Føtalmedicinsk afsnit er en del af Gynækologisk/Obstetrisk afdeling og udfører ultralydsscreeninger, undersøgelser, diagnostik og behandling af det ufødte barn eller af den gravide. Vores hverdag er præget af glæde og forventningsfuldhed i forbindelse med at vente barn, men også bekymring eller alvor i forhold til om alt er normalt. Vi vægter derfor at håndtere alle møder, situationer og valg fagligt og professionelt.

Som sonograf vil dine arbejdsopgaver primært bestå i screeningsundersøgelser som 1. trimester scanninger med risikovurdering samt 2. trimester scanninger og andre obstetriske scanninger samt assisterer føtalmedicinerne. Du skal derfor have lyst til og evne at arbejde selvstændigt, tage ansvar og kunne bevare koncentration og overblik. Du skal kunne lide at arbejde med systematik og detaljer og have flair for teknik og billeder i flere dimensioner.

I forbindelse med scanningerne er der en stor informations- og vejledningsopgave. Resultatet af nogle undersøgelser kan have store menneskelige konsekvenser, hvorfor vi vægter fokus på faglighed og kvalitet samt nærvær og empati for kvinden/parret højt. Du skal derfor evne at skabe gode tillidsfulde kontakter i de korte undersøgelsesforløb.

Føtalmedicinsk afsnit er et mindre afsnit med tæt sparring og sammenhold i sonografgruppen og med de 2 føtalmediciner, der er tilknyttet afsnittet. Der er hver dag indlagt tid til faglig konference. Din arbejdstid vil primært være hverdage kl 07.45-15.15, men der vil også forekomme aftenscanninger.

 

Vi søger en kollega med:

  • Interesse og gerne erfaring indenfor ultralydsscanninger

  • Lyst og mod på at indgå i en dynamisk hverdag, hvor tillidsfuld kommunikation, vidensdeling, pædagogiske evner og etik vægtes højt

  • Er åben, imødekommende og kan søge sparring ved behov

  • Flair for teknik, systematik og rumlighed samt interesse for at vedligeholde og udvikle den faglige kvalitet.

 

Vi tilbyder et afsnit med:

  • Engageret kollegaer, som vægter de gode patientforløb højt og som er gode til at håndtere det selvstændige ansvar og etiske dilemmaer

  • Tæt monofaglig og tværfaglig samarbejde, som løbende udvikles

  • Fokus på faglighed, kvalitet og nærvær i relationen

  • Mulighed for at kombinere sonograf funktionen med funktioner på enten vores svangre eller barselsafsnit.

 

 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 24 juni.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Marianne Zachariassen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012758
  • Quick-nr.
    410022
  • Indrykningsdato
    15-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Marianne Zachariassen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012758
  • Quick-nr.
    410022
  • Indrykningsdato
    15-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.