Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Psykolog/Specialpsykolog til vikariat i Psykiatrisk Klinik Slagelse, Psykiatrisygehuset

Vi søger en autoriseret psykolog/specialpsykolog til besættelse af et vikariat med planlagt tiltrædelse d. 1. september 2021 til og med 30. november 2022, ved Psykiatrisk Klinik Slagelse.

Foruden PTSD-behandling forventes ansøgeren at have praktisk erfaring med dialektisk adfærdsterapi (DAT) eller skematerapi (ST), så at han/hun umiddelbart kan indtræde som terapeut i klinikkens behandlingsgrupper med et passende forhåndskendskab til de relevante metoder.

Vikariatet er som udgangspunkt på fuld tid.

Klinikken er beliggende i Psykiatrisygehuset og står for en del af det ambulante behandlingstilbud i Psykiatrien Vest, Region Sjælland.

Det tværfaglige personale i klinikken består af 2 læger, 5 psykologer, 4 sygeplejersker, 1 ergoterapeut, 1 diætist og 2 sekretærer.

Behandlingsformer inspireret af kognitiv adfærdsterapi (KAT) er grundlaget for klinikkens specialiserede, intensive gruppebehandling.

Klinikken tilbyder ambulant behandling til patienter med (1) angst, (2) OCD, (3) depression, (4) PTSD og (5) personlighedsforstyrrelse (d.v.s. emotionelt ustabil og evasiv). Mange af patienterne frembyder komplekse og ko-morbide tilstande.

Som angivet arbejder vi tværfagligt inden for den kognitive referenceramme, f.eks. som udtrykt ved KAT, DAT og ST – suppleret med mindfulness.

Afhængigt af individuelle interesser og kompetencer kan der også tildeles arbejdsopgaver inden for assessment eller kognitive undersøgelser. Som psykolog vil du bevilges en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi leverer til vore patienter.

Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.

Vi søger en autoriseret psykolog/specialpsykolog, der har:

  • Erfaring med dialektisk adfærdsterapi (DAT) eller skematerapi (ST) for personlighedsforstyrrelse i grupper
  • Interesse for PTSD med eller uden (selvstændigt behandlingskrævende) personlighedsforstyrrelse
  • Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af vore patienter
  • Erfaring med – og viden om – behandlingen af klinikkens sammensatte patientgruppe
  • Gode samarbejdsevner, omsorg for vores patienter og en positiv livsholdning

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere informationer
Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Larsen eller overlæge Lars Møller. Samtaler forventes afholdt i uge 30, 2021.

Indhentning af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med psykologforeningen.

 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lars Møller
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013055
  • Quick-nr.
    411485
  • Indrykningsdato
    08-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Lars Møller
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013055
  • Quick-nr.
    411485
  • Indrykningsdato
    08-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.