Region Sjælland

Region Sjælland

Søndre Boulevard 84, 2., 4930 Maribo

Specialpsykolog til spændende stilling ved Onlineklinikken i København, under Region Sjælland, Psykiatrien Syd

Specialpsykolog søges snarest til spændende og utraditionel stilling ved Onlineklinikken i København. Din opgave vil være at varetage psykiatrisk udredning af høj faglig kvalitet, i et samarbejde med engagerede kolleger.

Onlineklinikken er en satellitfunktion, der tilbyder udredning og behandling af borgere med komplekse psykiatriske lidelser, hjemmehørende i Lolland- og Guldborgsund Kommune.

Din primære base vil være i Onlineklinikken som er lokaliseret centralt i København. Som udgangspunkt er det en fuldtidsstilling og der er fysisk fremmøde i ambulatoriet i Maribo 2-3 dage om måneden, eller efter aftale.

Onlineklinikkens medarbejderstab består af et team af speciallæger, en praksismanager, og den kommende specialpsykolog.

Onlineklinikken

Onlineklinikken er et ambulant udrednings- og behandlingstilbud, hvor patientsamtaler foregår via en online forbindelse. Formålet med Onlineklinikken er at løfte kvaliteten, og fremme ligeværdig sundhed og psykiatri for voksne bosiddende i Psykiatrien Syd. Etablering af klinikken er et paradigmeskift i en region, hvor lægedækning er vanskelig.

Specialpsykologens vigtige opgaver

At varetage afklarings- og udredningsforløb af patienter med psykiatriske lidelser, fortrinsvis inden for F2 spektret og med særlig vægt på EASE og PSE. Udredningen vil foregå i tæt samarbejde med teamet af speciallæger, det tværfaglige personale i distrikterne, samt Psykiatrisk Visitationsklinik. Afklarende samtaler; herunder psykopatologisk diagnostisk udredning, selvmordsrisikovurdering, behandlingsbehov. Der er tale om et spændende og fagligt udfordrende arbejde med differentialdiagnostik.

Ønskede faglige kvalifikationer

  • Specialpsykolog med erfaring inden for psykopatologisk diagnostisk udredning

  • Interesse for differentialdiagnostik

  • Evne til at tilrettelægge målstyrede og effektive udredningsforløb

  • Gode formuleringsevner med fokus på at udtrykke sig klart på skrift

  • Fokus på koordinering og overblik i det tværfaglige samarbejde

  • Stærke faglige kompetencer

Ønskede personlige kvalifikationer

  • Engageret, empatisk og troværdig i kontakten med både patienter, pårørende og kolleger

  • Positiv livsindstilling og klare tydelige holdninger

  • Evne til at formidle faglige input og holdninger til teamet af kolleger

  • Evne og lyst til at indgå i udviklingsprocessen af onlinesamtaler

  • Evne og lyst til at bidrage til nytænkning og kontinuitet i Psykiatrien Syd

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i et nytænkende koncept

  • Primær base i København med et fagligt stærkt team af speciallæger

  • Højt fagligt niveau og mulighed for sparring

  • Varierende arbejde med både digital- og fysisk kontakt

  • Mulighed for at sætte dit præg på psykologarbejdet og processerne

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning

Ansøgning skal være modtaget senest udgangen af juni

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til afsnitsledende overlæge, Aleksandar Jovanovic, 93 56 87 96 eller på mail alek@regionsjaelland.dk, eller praksismanager, Tanja Thomassen, 93 56 87 97, mail tanjt@regionsjaelland.dk

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Stine Jensen
  • Adresse
    Søndre Boulevard 84, 2., 4930 Maribo
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-07-2021
  • Regionens jobnr.
    013059
  • Quick-nr.
    411500
  • Indrykningsdato
    08-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Søndre Boulevard 84, 2., 4930 Maribo
  • Kontaktperson
    Stine Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-07-2021
  • Regionens jobnr.
    013059
  • Quick-nr.
    411500
  • Indrykningsdato
    08-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.