Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Psykolog til gruppeterapi i Psykiatrien Vest

En projektstilling som psykolog i Psykiatrien i Region Sjælland er ledig til besættelse pr. 1. september 2021. Stillingen er på 20 timer ugentligt i 6 mdr. Der vil være mulighed for supplerende forskningsarbejde efter aftale.

Vi søger en psykolog, der vil varetage klinisk arbejde, herunder gruppeterapi i vores psykiatriske (psykoterapeutiske) klinikker. Det er en fordel at have erfaring med psykiatri og psykoterapeutisk behandling.

Du vil blive projektansat i Psykiatrien Vest, og du vil arbejde som psykolog i de psykiatriske klinikker i Holbæk og Slagelse.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan ses her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere information om stillingen kan fås ved telefonisk henvendelse til psykolog, PhD-studerende, Jasmin R. Gryesten eller Professor Sidse Arnfred. Stillingen søges via "Søg jobbet". Du bedes sammen med ansøgningen fremsende CV og eksamensbeviser.

Løn er i henhold til gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at det i henhold til Region Sjællands personalepolitik, er en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jasmin Gryesten
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013093
  • Quick-nr.
    411647
  • Indrykningsdato
    10-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Jasmin Gryesten
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013093
  • Quick-nr.
    411647
  • Indrykningsdato
    10-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.