Fysioterapeut søges 37 timer ugentligt fra 1. august 2021 til 31. juli 2022 Ortopæd kirurgisk gruppe i Fysio-og Ergoterapien på Hvidovre Hospital
Stillingen er med ansættelse i Fysio og Ergoterapien, Hvidovre Hospital i den ortopædkirurgiske gruppe, med det daglige gruppetilhørsforhold til gruppen der træner/ behandler indlagte patienter.
Den ortopædkirurgiske gruppe er på 25 fysioterapeuter, 3 ergoterapeuter, udviklingsfysioterapeut og 2 sekretærer.
Om jobbet
På afdelingen for benamputationer og hoftefrakturer skal der fra 1. august etableres et projekt mhp. at øge aktivitet og træning til denne målgruppe. Projektet er et- årigt og løber til 31. juli 2022. Til projektet søges en fysioterapeut der sammen med andre fysio- og ergoterapeuter skal udmønte dette projekt og skabe merværdi for patienterne.
Arbejdstiderne vil være i tiden 8-18:30, med en fordeling af arbejdstid fra kl. 8-15:30 og fra kl. 10:30 til 18:30 på ugen hverdage.
Stillingen er i ortopædkirurgisk gruppe, som betjener hospitalets øvrige ortopædkirurgiske afdelinger. Vi behandler en bred gruppe af indlagte ortopædkirurgiske patienter i planlagte eller i akutte forløb. Arbejdet til denne stilling vil bestå af genoptræning og vurdering af indlagte patienter samt respirationsfysioterapi med benamputationspatienter og hoftefrakturer som primær målgruppe. Vi har fokus på at igangsætte relevant fysioterapeutisk genoptræning så tidligt som muligt under indlæggelsen, og i at gøre patienterne så selvhjulpne som muligt.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med en travl og udfordrende arbejdsdag indenfor gruppens forskellige specialer og diagnoser, og hvor uddannelse og forskning er en del af Fysio- og Ergoterapiens samlede opgavevaretagelse. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor der er god stemning og tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, der er gode til at lære fra sig. Vi har en Mentorordning som alle nye tilbydes at deltage i ud over introduktion til arbejdsopgaver via kollega og afdelingsterapeut.
Dine kompetencer
Vi har brug for en fysioterapeut, som kan prioritere arbejdsopgaverne i en travl arbejdsdag. Du kan arbejde selvstændigt, men også fungere i teams og skabe relationer. Du skaber samarbejde og relationer med mange forskellige mennesker, såvel patienter som på tværs af hele organisationen. Samtidig er du rummelig, initiativrig, arbejdsom og trives i en kompleks og afvekslende hverdag. Dit arbejde er præget af en professionel, effektiv og ansvarlig tilgang. Du trives med at have travlt og anvender klinisk ræsonnering i dit fysioterapeutiske arbejde.
Du vægter faglighed højt samt en god social relation og anerkendende kommunikation med dine kollegaer og bidrager konkret til et godt arbejdsmiljø.
Weekendarbejde indgår i stillingen efter introduktion, og foregår med indlagte patienter.
Du kan læse mere om Amager-Hvidovre Hospitalets strategi på følgende link; Det handler om liv og hvis du vil vide mere om afdelingen, er linket her: Fysio-og Ergoterapien, HVH
Ansættelsesvilkår:
Du ansættes i Region Hovedstaden, på Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling.
Stillingen er på 37 timer og til besættelse fra d. 1. august 2021
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Ansøgningsprocedure:
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan afdelingsterapeut Susanne Lentz træffes på tlf. 36323603 eller mail susanne.irene.lentz@regionh.dk
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 26
Ansøgningsfristen er d. 23. juni 2021.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Susanne Lentz - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232824 - Quick-nr.
411714 - Indrykningsdato
11-06-2021 -
Ansøgningsfrist
23-06-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×