Lægesekretær
Kan du lide tværfagligt samarbejde og deltagelse i konferencer?
En af vores dygtige kollegaer har fået nye udfordringer og vi søger derfor efter en ny lægesekretærkollega til vores stenteam.
Hvem er du?
Du vil blive tilknyttet vores ”Sten-team”. ”Sten-teamet’s” sekretærer deltager på skift i 3 ugentlige konferencer, sørger for forberedelse og følger efterfølgende op på konferencen. Det vil derfor være en fordel hvis du har rutine i at tage direkte diktat.
Vi arbejder efter arbejdslister i SP: best/ord, daglister og kodefordeler og kommer hele vejen rundt om patienten. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til udrednings- og behandlingsretten.
Du vil også skulle indgå rotation omkring i telefonpasning, booking af patienter, reception og andre sekretæropgaver.
Vi forventer, at du
- Er uddannet lægesekretær – vi foretrækker en kandidat med minimum 2 års erfaring
- Er rutineret SP bruger
- Har flair for IT generelt
- Er ansvarsbevidst og struktureret
- Har lyst til nye udfordringer
- Kan arbejde selvstændigt
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en driftig og spændende arbejdsplads med fokus på udvikling af det tværgående samarbejde og faglig uddannelse.
Vi holder til i dejlige lyse omgivelser, vores sekretariat og øvrige afdelinger er relativt nyistandsatte.
Lægesekretærerne bemander både sekretariat, sengeafsnit og ambulatorie.
Vi arbejder efter et veltilrettelagt arbejdsskema og tilbyder en mentorordning ved en erfaren kollega indtil du føler dig rutineret i afdelingens opgaver.
Der vil efter endt oplæring være mulighed for at arbejde hjemmefra i det omfang arbejdstilrettelæggelsen tillader det.
Der er tale om en 37 timers stilling, men vi er lydhør overfor eventuelle ønsker om andet timeantal.
Hvem er vi?
Vi er 21 engagerede lægesekretærer på Gentofte matriklen. Vi arbejder tværfagligt teamopdelt - og er organiseret med en ledende lægesekretær.
Afdelingen for urinvejssygdomme på Gentofte Hospital varetager udredning af benigne patientforløb og i 2020 har vi udvidet afdelingens kapacitet med overtagelsen af populationsansvaret for urologiske patienter i Region Hovedstaden.
Vi glæder os til at få en ny kollega ind i vores fællesskab. Vi er en gruppe med et godt mix af erfarne og relativt nyuddannede lægesekretærer. Vi sætter pris på hinandens selskab og syntes at hverdagen glider lidt nemmere hvis man også kan grine sammen.
Stillingen ønskes besat snarest muligt – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Har du lyst til at se lidt mere om afdelingen – så følg os på instagram: urinvejssygdomme_hgh
Vi håber, at du har lyst til at lære os nærmere at kende – har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte:
Ledende lægesekretær Bettina Mattsson tlf. 38672830 hverdage ml. 8-15.
Ansøgningsfrist:
Mandag d. 12. juli. Samtaler forventes afholdt uge 29.
Ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse sendes online via linket her på siden.
Afdeling for urinvejssygdomme behandler patienter med nyre- og urinvejssygdomme, herunder sygdomme i nyrer, binyrer, blære, urinrør, prostata, testikler samt potensforstyrrelser. Afdelingen foretager behandling, pleje, kontrol og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme og skader både hos børn og voksne.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Bettina Mattsson - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
232905 - Quick-nr.
411872 - Indrykningsdato
16-06-2021 -
Ansøgningsfrist
12-07-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
I Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet søger vi en sekretær til vores svangreambulatorie, 32-37 t/u.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024 -
Vil du være den røde tråd i vores hvide verden?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Afdeling for Kæbekirurgi søger 2 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til sekretariatet, herunder Regiontandplejens team.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
I Afdelingen for Urinvejssygdomme på Gentofte Hospital søger vi en ny kollega
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024 -
Nyoprettet stilling som PA’er: tovholder og sparringspartner for ledelsen på stor hospitalsafdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024