Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Sekretær til Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Røntgen og Skanning, Aabenraa søger 1 sekretærvikar fra den 1. oktober 2021 på 37 timer.

 

Vi søger en sekretær til Røntgen og Skanning, Aabenraa, i et vikariat løbende fra den 1. oktober 2021 til den 31. august 2022.

 

Har du lyst til at være vores nye kollega og søger du et job i en afdeling med mange forskellige spændende arbejdsopgaver, gode og engagerede kollegaer, så er dette lige en stilling for dig. Der udføres konventionelle røntgenundersøgelser, CT-, ultralyd-, MR-skanninger samt mammografier i afdelingen på både indlagte og ambulante patienter. Afdelingen benytter IT-system med talegenkendelse og derfor er der ingen journalskrivning. Vi har regionens nye røntgen RIS/PACS system implementeret og i løbet af efteråret får Sygehus Sønderjylland som de først i regionen det nye EPJ syd journal system.

Vi betragter os som en international afdeling, med en god blanding af medarbejdere af forskellige nationaliteter og alder. Dette giver en god dynamik i afdelingen, hvor vi har et godt samarbejde på tværs af faggrupperne.

I booking og sekretariatet arbejder 9 sekretærer i et team med forskellige funktioner. Der arbejdes i et 12-ugers rul med primær arbejdstid mandag-fredag i tidsrummet 07.00-16.00. Tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og ferie ligger i teamet. Der er et godt arbejdsmiljø i såvel teamet som i hele afsnittet.

 

Din primære arbejdsfunktion vil være i receptionen og dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:  

  • Modtagelse af patienter i venteværelset.  
  • Opsætning til konferencer. 
  • Forberede ressourceprogram (mammografipatienter).  
  • Telefonpasning og tilhørende ekspeditioner. 
  • Forsendelse af røntgenmateriale, digitalt og pr. post.  
  • Koordinering af patienter til diverse undersøgelser.  
  • Patientobservation og fjernelse af venflon. 
  • Visitering af henvisninger efter gældende regler.
  • Deltage i oplæring af nyt personale samt lægesekretærelever.

Vi forventer, at du:  

  • Har erfaring med sekretærarbejde og gerne med sundhedsfaglig erfaring. 
  • Har let ved at tilegne dig kendskab til nye IT-systemer. Kendskab til Sygehus Sønderjyllands kliniske systemer er en fordel.
  • Er glad for kontakten med patienter, da vi har et stort patientflow.
  • Er serviceminded over for patienter, personale og samarbejdspartnere.  
  • Er ansvarsbevidst og omhyggelig i dit arbejde.  
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams.  
  • Er positiv, engageret og motiveret.
  • Har lyst til at udvikle faget og dele viden med kollegaer og elever.  
  • Er fleksibel, mødestabil og imødekommende.
  • Er god til at strukturere og organisere, samt kan bevare overblikket i travle situationer.  

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos afdelingsradiografer Mark Jensen og Dorthe Lund Jessen på mail:
Mark.Jensen2@rsyd.dk - tlf.:79976743 eller Dorthe.Lund.Jessen@rsyd.dk - tlf.:79975106

Løn- og ansættelsesforhold:

Efter gældende overenskomst.  

Ansøgningsfrist:

Torsdag den 19.08.2021. Ansøgningen sendes elektronisk.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 25 august 2021.

 

Der gøres opmærksom på, at der forud for en eventuel ansættelse vil blive indhentet Børneattest.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jessen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    216162
  • Quick-nr.
    412030
  • Indrykningsdato
    18-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jessen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    216162
  • Quick-nr.
    412030
  • Indrykningsdato
    18-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.