Region Sjælland

Region Sjælland

Rådhusholmen 5, 2670 Greve

Psykolog søges til Klinik for Selvmordsforebyggelse ved Psykiatrien Øst

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med selvmordstanker og/eller forsøg, og brænder du for individuelle terapeutiske samtaleforløb, så har du muligheden her.

Vi er en klinik i udvikling med fokus på uddannelse og søger en psykolog til vores team i Greve pr. 1. september 2021 eller snarest derefter. Stillingen er på 32 timer/uge med arbejdssted i Greve. I stillingen må påregnes enkelte dage i Roskilde. Vores kommende psykolog vil både blive en del af vores allerede eksisterende behandlingstilbud samt i ASSIP teamet (Attempted Suicide Short Intervention Program).

Behandlingen

Klinikken er et ambulant behandlingstilbud til personer i alderen 18 år og opefter. Klinikken har hovedfunktion og er regionsdækkende. Tilbuddet gælder behandling af personer, der har forsøgt selvmord eller har påtrængende tanker om selvmord. Ydermere personer hvis pårørende har begået selvmord, har forsøgt selvmord eller har påtrængende tanker om selvmord. Vi behandler primært livskriser og belastningsreaktioner og dermed ikke personer med kendt psykisk lidelse. Behandlingen er fortrinsvist psykoterapeutisk, og vi anvender både Kognitiv Adfærdsterapi og Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) indenfor rammen af CAMS (Collaborative Assessment and Management of Suicidality). Behandlingen foregår i Greve, Vordingborg og Slagelse.

Vi er i klinikken ved at opstarte et ASSIP team (Attempted Suicide Short Intervention Program), der er et ”ad on” til allerede pågående behandling i psykiatrien. Interventionen er rettet mod personer, der har forsøgt selvmord. Vores kommende psykolog tilbydes uddannelse i ASSIP sammen med resten af teamet med opstart i efteråret 2021. Derudover er der gode muligheder for at tilegne sig viden og erfaring indenfor de øvrige tilgange der anvendes i klinikken.

Teamet

Vi er et ambitiøst team, der er særligt interesseret og engageret i det terapeutiske arbejde, hvorfor vi vægter intern sparring og fælles refleksioner højt. Vi er en sammensat gruppe af både yngre og erfarne og ser alles bidrag og input som værdifulde. Vi har et nærværende og støttende fællesskab, hvor vi værdsætter humor og lethed i et arbejdsfelt, der omhandler alvorlige livskriser og –omstændigheder.

Organisatorisk placering

Organisatorisk er klinikken placeret i Psykiatrien Øst og sammen med Kompetencecenter for Shared Care, Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrisk Klinik Køge og Sexologisk klinik. Klinikken har et spændende og udviklende miljø, med en tværfaglig personalegruppe bestående af psykologer, læger og lægesekretærer. Klinikken har daglig ledelse ved psykolog, afdelingssygeplejerske og overlæge i Psykiatri.

Vi tilbyder dig

  • En spændende og inspirerende arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde prioriteres højt

  • Erfarne og fagligt kvalificerede kolleger

  • Videreuddannelse indenfor ASSIP

  • Supervision såvel individuelt som i gruppe

  • Undervisning med såvel interne som eksterne undervisere

     

    Dine kvalifikationer

  • Autoriseret psykolog gerne med specialistuddannelse

  • Erfaring med eller interesse for psykoterapeutisk behandling af ikke-psykotiske lidelser, gerne inden for målgruppen

  • Erfaring med og/eller interesse i kognitiv samt psykodynamisk terapi

  • Interesse for diagnostik og psykopatologi

  • Gode samarbejdsevner

  • Evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt

    Psykologens arbejdsopgaver

  • Visitationssamtaler, herunder psykologiske vurderinger

  • ASSIP intervention

  • Individuel kognitiv eller psykodynamisk terapi

  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere

    Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til psykolog i afsnitsledelse Marlene Kirketerp 58 53 73 73 eller Afsnitsledende overlæge Lisbeth Perstrup på tlf. 58 53 76 60.
    Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos lægesekretær Dianna Nielsen, 58 53 73 73.

    Løn og ansættelsesvilkår
    I henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner.
    Man gør opmærksom på, at der i forbindelse med tilbud om ansættelse vil blive indhentet en straffe og børne attest.

    Ansøgning modtages kun elektronisk, den fremsendes ved klik på knappen "søg jobbet", herunder.

    Ansøgningsfrist er fredag den 9. juli klokken 12.00

    Ansættelsessamtaler afholdes i uge 28

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Marlene Kirketerp
  • Adresse
    Rådhusholmen 5, 2670 Greve
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    013196
  • Quick-nr.
    412066
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Rådhusholmen 5, 2670 Greve
  • Kontaktperson
    Marlene Kirketerp
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    013196
  • Quick-nr.
    412066
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.