Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Ledende bioanalytiker med ambitioner og ledelseskompetencer

Om stillingen
Er du bioanalytiker med faglige og ledelsesmæssige ambitioner, så skal du læse videre nu, fordi:

Vores mangeårige leder går på pension, så vi søger en ledende bioanalytiker til vores laboratorie med 30 medarbejdere. Måske er det dig?  Du vil blive leder for 3 afdelingsbioanalytikere, mammografi- og tarmkræftscreeningssekretariaterne med 15 medarbejdere og en sektionsleder.

Hos os får du ledelsesmæssigt en bred opgaveportefølje. I vores ledelsesgrundlag lægger vi vægt på, at vores ledere evner at samarbejde på tværs og tænke helhedsorienteret til glæde for hele hospitalet.

Laboratoriets arbejdsfunktioner er primært inden for klinisk biokemi, men rummer også de parakliniske specialer, klinisk immunologi og klinisk mikrobiologi. Vi samarbejder med flere af regionens hospitaler, f.eks. blodbankssamarbejde med Rigshospitalet og biokemisk og mikrobiologisk samarbejde med Hvidovre Hospital. Hvis du ikke allerede har det, får du et stort netværk. Hospitalets størrelse, geografi og faglige bredde stiller særlige krav til vores evne til at etablere samarbejder med de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. Vi har selvfølgelig fokus på din ledelsesudvikling. Uanset om du er ny leder eller har erfaring.

Er du blevet nysgerrig nu, så skal du overveje at søge.

Lidt om os
Bornholms Hospital er en del af Region Hovedstadens hospitalsvæsen og vi ønsker at gøre en forskel. Både for patienterne og det gode arbejdsmiljø. Du får direkte reference til Bornholms Hospitals direktion, og vil indgå i hospitalets Lederforum. Vi er uformelle og samarbejder naturligt og nemt, og har ikke langt fra beslutning til handling.

Vi har klare ledelsesambitioner, styr på vores strategiske pejlemærker og beslutningsprocesser, og arbejder fokuseret med patient- og brugerinddragelse som en del af det strategiske arbejde omkring patienten, som vi kalder ”Esther”. Vi prioriterer udvikling af hospitalets drift gennem tværfaglige bredt forankrede forbedringsforløb.

Vi har et bredt analyserepertoire og udfører ca.1.2 mio. analyser årligt. Vi betjener hospitalets afdelinger og de praktiserende læger på øen.

Med ansættelsen af en ledende bioanalytiker opdeler vi Diagnostisk Enhed i to afdelinger: En afdeling for billeddiagnostik og en for klinisk biokemi med henblik på at styrke vores faglige fundament og rekrutteringsgrundlag.

Dine primære arbejdsopgaver:
Som ledende bioanalytiker er dine primære opgaver at sikre afdelingens drift og medarbejdertrivsel gennem dygtig ledelse og fagligt udviklingsblik. Af opgaver kan nævnes:

  • Rekruttering og generationsskifte i personalegruppen
  • Forankring og fortsat udvikling af ny ledelsesorganisering
  • APV-opfølgning og fokus på medarbejdernes generelle trivsel
  • Bidrage kvalificeret og åbent til effektive og gode patientforløb
  • Som budgetansvarlig skal du sikre rammerne for effektiv drift og økonomistyring
     

Vi forventer, at du:

  • hviler i din ledelsesrolle og dygtigt evner at spænde over såvel strategisk ledelse, ledelse af ledere og personaleledelse.
  • er typen der ønsker at gøre en forskel, er klar i din kommunikation og lykkes med at skabe en afdeling med trivsel og arbejdsglæde
  • formår at bringe høj klinisk kvalitet ind i en løbende forbedrings- og sikkerhedskultur.
  • er initiativrig og sikrer at hospitalet følger den teknologiske udvikling med fagligt engagement og blik for relevante prioriteringer
  • har blik for patientens perspektiv og gennem samarbejde skaber sammenhængende patientforløb og en helhedsorienteret indsats
     

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling (uden højeste arbejdstid), som er til besættelse den 1.oktober 2021, eller snarest muligt herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til lederoverenskomst indgået mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere.


Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig på at høre mere inden du beslutter om du vil søge, vil vi gerne høre fra dig. Også hvis du ikke allerede er bosat på øen. Vicedirektør Morten Østergaard er selv kommet til Bornholm for nyligt. Tøv ikke med at ringe på 23 27 59 11 for en uforpligtende samtale. Du er også velkommen til at få vores ledelsesgrundlag tilsendt.

Bornholms Hospital har mulighed for at hjælpe nyansatte med bolig/værelse i ca. 4 måneder.

Ansøgning
Ansøgning og cv med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til vicedirektør Morten Østergaard.
Søg stillingen via linket ”søg job” her på siden senest den 9. september 2021.

Læs om Bornholms Hospitalwww.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. (Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk).

 

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx

 

Læs om Bornholm på facebooksiden ” www.næstestopbornholm.dk”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Morten Østergaard
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232987
  • Quick-nr.
    412115
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Morten Østergaard
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232987
  • Quick-nr.
    412115
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.