Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Lungemedicinsk sengeafsnit – perfekt for dig, der er nyuddannet

Vi søger dig som vores nye kollega til dit 1. job som sygeplejerske. Kom og bliv en del af vores fantastiske team!

I lungemedicinsk sengeafsnit på Gentofte Hospital arbejder vi ud fra vores fælles ”Vision og Strategi for sygeplejen” (link), hvor vi i et samarbejde med patient og pårørende skaber et godt, trygt og sammenhængende forløb, hvor vi er stolte af den sygeplejefaglige indsats, som vi møder patienten og de pårørende med. En indsats som vi altid får positive tilbagemeldinger på.

Vi kan tilbyde dig:

  • En struktureret introduktion, som tager udgangspunkt i din erfaring og dine behov
  • Følgeskab med en erfaren kollega samt dage med den kliniske sygeplejespecialist
  • Faglig udvikling bl.a. gennem daglig afholdelse af ”15 faglige minutter” faciliteret af afsnittets kliniske sygeplejespecialist, hvor relevant evidens baseret viden og case refleksion inddrages, og udvikling gennem fastlagt ekstern kursusaktivitet
  • At blive en del af en engageret og dynamisk personalegruppe, bestående af nye og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
  • Et godt kollegialt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab
  • Et godt tværfagligt samarbejde med gensidig respekt faggrupperne imellem
  • Supervisionsforløb for nye sygeplejersker af 6 måneders varighed
  • Den første måned indgår du ikke i den daglige normering

Hvem er du?

  • Parat til at prøve kræfter med og videreudvikle din sygepleje til den medicinske patient
  • Har brug for at vide at du er i trygge rammer, når du skifter fra at være studerende til at være sygeplejerske

Hvem er vi?

Lungemedicinsk sengeafsnit på Gentofte Hospital har 21 senge. Vi varetager pleje og behandling af patienter med akutte og komplekse lungemedicinske tilstande og i palliative forløb. Vores patienter indlægges f.eks. med KOL, astma, interstitielle lungesygdomme, sygdomme i pleura, lungeinfektioner herunder tuberkulose og andre medicinske problemstillinger.

Vores afdeling anerkender begrebsrammen ”Fundamentals of Care” som er afsættet for vores prioriteringer i hverdagen. Vi sætter en ære i at tilbyde vores patienter sygepleje baseret på høj faglighed.

Vi er kendte for at have et godt lærings- og studiemiljø, og vi er uddannelsessted for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.

Vi er en del af Afdelingen for Medicinske Sygdomme, Region Hovedstadens største medicinske afdeling, hvilket giver os nogle unikke muligheder for at indgå i fælles udviklingsprojekter og for altid at have både sparringspartnere og gensidig hjælp tæt på.

Om stillingen:

Stillingen er 37 timer/ugen i skiftende tjeneste – eller efter aftale. Du arbejder hver 3. weekend samt 1 ekstra weekend halvårligt, og vi arbejder med ønskeplaner. Stillingen er til besættelse 1. september 2021 eller efter aftale.

Du er velkommen til at kontakte os, komme på besøg til en uformel rundvisning og en kop kaffe, eller du kan ringe for at høre mere om stillingen:

Afdelingssygeplejerske/områdeleder Annette Svensson, 2117 7966 eller assisterende afdelingssygeplejerske Sofie Frandsen, 3867 3490.

Ansøgningsfrist; fredag 9. juli 2021. Der holdes samtaler løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Annette Due Svensson
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232828
  • Quick-nr.
    412123
  • Indrykningsdato
    22-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Annette Due Svensson
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232828
  • Quick-nr.
    412123
  • Indrykningsdato
    22-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.