Bioanalytikere og radiografer
- vikariater på Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, en del af Sygehus Lillebælt
Vægter du faglig viden og sparring højt, trives du med en travl og omskiftelig hverdag, er jobbet hos os måske lige noget for dig?
Vil du være med til at gøre en forskel for patienterne?
Vi søger fagligt dygtige og ansvarsbeviste kolleger: bioanalytikere eller radiografer til vikarstillinger på Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Ansættelsen er pr. 1. september til 28. februar 2022, evt. mulighed for forlængelse. Du kunne være helt nyuddannet eller erfaren bioanalytiker eller radiograf med mod på at prøve et nyt speciale; ofte vil du have mulighed for at søge orlov ved din nuværende arbejdsgiver.
Du vil blive en del af en afdeling i rivende udvikling. Afdelingen råder bl.a. over 2 SPECT/CT, 4 PET/CT, foruden flere dedikerede organspecifikke modaliteter. Det årlige undersøgelsesantal overstiger 18.500 med en gennemsnitlig vækst i patientundersøgelser på ca. 10 % om året. Yderligere er vi, for nogle år siden, flyttet til nye lokaler i en total ombygget afdeling. Vejle Sygehus er Patientenes Kræftsygehus, hvilket betyder at vi ser os selv som en vigtig brik i hurtig og korrekt diagnosticering af vores patienter.
Du skal som ansøger:
- Tage personligt ansvar for de undersøgelser, du udfører
- Være parat til at yde dit - for den optimale patientoplevelse
- Reflektere over det daglige arbejde, og aktivt søgende efter de bedste løsninger på arbejdets udfordringer
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med længerevarende patientkontakt – gerne specialeerfaring
- At du, i dit daglige arbejde, afsøger muligheder for at udvikle din faglige praksis
- Kan prioritere din tid, således at perioder med travlhed, opvejes af de mere stille dage
Du kan forvente:
- At få en grundig oplæring
- At du bliver taget med på råd
- At du har indflydelse på dit arbejde
- At der er en kort vej fra tanke til handling
- At få tilbud om relevant efter- og videreuddannelse
- At få en hverdag med gode kolleger med kort til smil og grin
- At ledelsesformen er baseret på tydelighed, dialog og samarbejde
I din ansøgning bedes du beskrive, hvordan du ser dig selv i ”patienten først”, og hvordan du forventer at kunne udvikle din profession og faglighed, med fokus på patientundersøgelser og kvalitet i det leverede arbejde.
Dit arbejdsområde vil være PET/CT-undersøgelser, hvor afdelingen råder over nyeste udstyr. Hvorpå udfører undersøgelser med flourbaserede sporstoffer; Flutemetamol, FDG, PSMA og NaF – desuden udføres et større antal kontrastforstærkede CT-skanninger, primært på onkologiske kontrolpatienter.
Vi kan tilbyde et uformelt tværfagligt samarbejde, hvor dialog og samarbejde er nøgleværdier til at løse vores fælles opgaver. Som serviceafdeling for vores kliniske samarbejdspartnere, ser vi det som vores fornemmeste opgave at honorere den efterspørgsel der er på vores ydelser.
Afdelingen deltager i nationale og internationale kongresser med posters og præsentationer, og igennem de sidste år har alle personalegrupper været ude og præsentere deres arbejde. Vi forsøger, for så vidt muligt, at dokumentere ændringer, både for egen og andres læring.
Afdelingen er bemandet af 2 sekretærer, 23 bioanalytikere, 7 radiografer, 2 afdelingsbioanalytikere, 1 specialeansvarlig bioanalytiker, 1 bioanalytikerunderviser, 4 overlæger, 3 afdelingslæger, 2 læger under uddannelse, en IT-projektleder og en fysiker, foruden afdelingsledelsen; der består af ledende bioanalytiker og ledende overlæge.
Afdelingens åbningstider er fra 7:00 til 15:30, alle hverdage, herudover benytter vi os fast af udvidet åbningstid til kl. 18.
For yderligere spørgsmål angående stillingen kontakt: Afdelingsbioanalytiker Boris Hoyer Mathiasen | boris@rsyd.dk | 40 16 89 21.
Ansøgningsfristen er 11/7-21, og der indkaldes til samtaler i uge 29 eller 30, vi koordinerer det så det passer med din eventuelle ferie.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Anette Blom - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
216181 - Quick-nr.
412127 - Indrykningsdato
21-06-2021 -
Ansøgningsfrist
11-07-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×