Vi søger sundhedsfaglige til prøvetagning med vagter på KBA, SUH Roskilde
Har du lyst til et spændende og afvekslende job i vores Akutteam i en velfungerende afdeling, så er dette måske noget for dig. Vi har to 1 årige vikariater på fuldtid, med mulighed for fastansættelse, som prøvetager på Klinisk biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, som ønskes besat pr. 1. juli 2021 eller derefter.
Vi kan tilbyde:
-
En grundig og struktureret oplæring med individuel oplæringsplan og mentorordning
-
En stilling med meget patientkontakt og aldrig to ens dage
-
En spændende stilling med vagter (dag/aften) i rul, så du kender dine fridage
-
En afdeling med fokus på medindflydelse og stor kursusaktivitet
-
En afdeling i konstant udvikling og ekspansion
-
En faglig udfordrende stilling i et meget spændende fagområde
Klinisk Biokemisk Afdeling, SUH er en stor afdeling i udvikling med høj aktivitet og professionalisme. Vi er en moderne og velfungerende afdeling med ca. 90 ansatte, der både har fokus på kerneopgaven og hinanden. Du vil blive en del af vores prøvetagningsenhed, Akutteamet, hvor service og kvalitet er i fokus. Arbejdet vil bestå af blodprøvetagning og EKG optagelse på sengeafdelinger og i ambulatoriet i dag-og aftenvagter alle ugens dage.
Vi ønsker af dig:
-
At du er sundhedsfagligt uddannet
-
At du har lyst og mod på blodprøvetagning og EKG-optagelse på både voksne & børn.
-
At du er kvalitetsbevidst og har gode samarbejdsevner.
-
At du er pålidelig, omhyggelig og faglig engageret.
-
At du er god til at samarbejde.
-
At du tager ansvar for dig eget arbejde.
Du vil komme til en velfungerende afdeling, hvor vi har fokus på arbejdsmiljø, effektiv drift og kompetenceudvikling. Vi glæder os til at få en kollega, der matcher overstående.
Løn og ansættelsesforhold følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter herunder Danske Bioanalytiker og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 9, 4000 -
Kontaktperson
Helle Frederikson - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
014387 - Quick-nr.
418446 - Indrykningsdato
14-10-2021 -
Ansøgningsfrist
24-10-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×