Region Midtjylland

SAU Rindbæk Hus 1 Nord

Bækketoften 2, 8722 Hedensted

Er du optaget af at gøre en forskel for mennesker med autisme?

Og kan du udvise en ro der smitter af på andre? 

Vil du have medbestemmelse på dine arbejdstider - arbejde hver 3. eller 2. weekend – og være en del af en spændende arbejdsplads, hvor vi med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb, styrker selvbestemmelsen og understøtter borgerens oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv?
Vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på tværfaglighed, hvor udvikling, teamsamarbejde, feedback og refleksion er vigtige elementer?
Så er du måske vores nye kollega i Hedensted

Som en del af Specialområde autisme tager vi naturligt afsæt i vores faglige fundament og menneskesyn.
Værdighed: Alle mennesker er unikke og værdifulde                                                              Selvbestemmelse: Alle mennesker har ret til at bestemme i eget liv                                      Meningsfuldhed: Alle mennesker gør det, der er meningsfuldt for dem       
Ressourcer og udvikling: Alle mennesker har ressourcer og mulighed for udvikling 
Samhørighed: Alle mennesker har behov for sociale relationer

Vores forståelse af autisme er vidensbaseret, og vi stræber konstant efter at udfordre vores forståelse ud fra: 
  • Indefra-perspektiver fra autistiske mennesker   
  • Erfaringer fra praksis    
  • Nyeste forskningsviden                                                                             
Vi er optaget af at skabe et fælles ståsted med fokus på høj faglighed ind i kerneopgaven og ikke mindst arbejdsglæde og trivsel.

Vi tilbyder:
•    En grundig introduktion til arbejdet
•    Et fagligt miljø med en høj grad af specialisering
•    En del af et specialområde, hvor der er fokus på faglig udvikling og mulighed for
     supervision 
•    Faglige temadage, kurser, møder og sparring 
•    Har stort fokus på et sundt og godt arbejdsmiljøet med engagerede kolleger 
•    En ledelse og omgangstone, der er præget af synlighed og anerkendelse 
•    Indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen – hver 3. eller hver 2. weekend 
•    Sund i SAU - en pulje der skal bruges til at fremme sundheden, forebygge
     sygdom
•    Løn efter overenskomst.

Hvad forventer vi af dig?
•    At du er uddannet pædagog eller ergoterapeut
•    At du er med til at styrke indsats omkring borgerne.
•    At du med afsæt i hverdagen, kan arbejde målrettet og struktureret med
     dokumentation og delmålsarbejde
•    At du har en robust psyke og kan bevare overblikket og træffer beslutninger – også i
     pressede situationer
•    At du er nysgerrig, undrende og undersøgende af natur og være med til at sikre     
     borgernes trivsel
•    At du har et godt overblik og finder med lethed konstruktive løsninger
•    At du understøtter borgerens selvbestemmelsesret og har respekt for deres personlige
     integritet
•    At du trives med at støtte borgerne i deres hjemlige rammer og understøtte dem i de
     praktiske opgaver, der er i løbet af hverdagen og støtte til at navigere i det sociale rum
•    At du er team-player, hvilket vil sige at arbejde med udgangspunkt i og respekt for 
     teamets og organisationens beslutninger, i det daglige arbejde med borgerne.
•    At du vil deltage i kurser og undervisning for at videreudvikle dig
•    At du er indstillet på at tage autismepilotuddannelsen - et spændende tilbud som du
     kan læse mere om på www.autismepilot.dk 
•    At du har gyldigt kørekort.

Om Rindbæk Hus 1
Rindbæk Hus 1 er et helhedstilbud målrettet voksne med autisme og udviklingshæmning i middel til svær grad, med påvirkning af adfærd. Derudover kan borgerne have komorbiditet i form af ADHD.
Formålet med opholdet på Rindbæk Hus 1 er at sikre en god livskvalitet for den enkelte - med fokus på at udvikle og vedligeholde borgerens funktionsniveau, så hverdagen bliver så selvstændig som muligt. Derudover har nogle borgere behov for, at udvikle strategier for, at håndtere utryghed og frustration, så fx udadreagerende adfærd kan minimeres.
Rindbæk hus 1 er organiseret i 4 teams med samarbejde på tværs af teams. Der er i alt 22 pladser.
Borgerne bor i egen lejlighed og de er i alderen fra 26 til 72. Alle er mobile, men mange har et begrænset eller intet verbalt sprog og de kan kun i et begrænset tidsrum beskæftige sig selv.

Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Janni Larsen, Rindbæk hus 1, på telefon 20 34 76 26. 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Vi søger, dig der kan starte snarest mulig eller efter aftale og der er tale om en fast fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.

Vær opmærksom på at vi  løbende indkalder til  samtaler - men vi venter gerne på den rette nye kollega.























Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Charlotte Bødker Lorenzen
  • Adresse
    Bækketoften 2, 8722 Hedensted
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32812
  • Quick-nr.
    418530
  • Indrykningsdato
    15-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Bækketoften 2, 8722 Hedensted
  • Kontaktperson
    Charlotte Bødker Lorenzen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32812
  • Quick-nr.
    418530
  • Indrykningsdato
    15-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.