Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Klinisk underviser for ergoterapeutstuderende med ergoterapeutiske udviklingsopgaver

Brænder du for uddannelse? Og den kliniske praksis? Så er stillingen her måske lige noget for dig…

 

Stillingen er delt klinisk undervisning af ergoterapeutstuderende (25 t/u) og klinisk ergoterapi i praksis (12 t/u) på Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN).

Jobbet
Som klinisk underviser er du ansvarlig for ergoterapeutstuderendes uddannelse jf. Bekendtgørelse om Ergoterapeutuddannelsen og ergoterapeutuddannelsens lokale udmøntning af den nationale studieordning. Vi modtager to studerende ad gangen og på enten 2. semester eller 4. semester samt studerende på 5. semester, som indsamler empiri i forhold til udarbejdelse af projektopgave.

Derudover er der 12 timer ugentligt i den kliniske praksis, hvor du vil blive tilknyttet et afsnit / en enhed, hvor du skal have fokus på den ergoterapeutiske indsats.

Dine nærmeste samarbejdspartnere er centrets kliniske undervisere for fysioterapeutstuderende og sygeplejerskestuderende samt de øvrige ergoterapeuter og personalet i den klinisk praksis. Derudover skal du samarbejde med centerledelsen og afsnitsledelsen på det afsnit / den enhed, du skal være tilknyttet.

Eksternt skal du samarbejde med professionshøjskolen KP og de kommuner, centret samarbejder med i forbindelse med det kliniske arbejde.

Du refererer til den klinisk uddannelsesansvarlige teamleder.

 

Kvalifikationer
Du er uddannet ergoterapeut med en videreuddannelse på diplom- eller masterniveau. Du har en 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning eller tilsvarende og har lyst til at arbejde med uddannelse tæt på den kliniske hverdag. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien.

Desuden ønsker vi, at du

  • er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
  • er åben, udadvendt og fleksibel
  • er god til at bevare overblikket
  • er god til at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer
  • er god til at planlægge, koordinere og skabe overblik

 

Hvad tilbyder vi?
Vi kan tilbyde en stilling med stor grad af selvstændighed og mulighed for at arbejde med uddannelse og pædagogik ud fra et alsidigt perspektiv. Du vil få mange kontaktflader i en organisation, der er præget af udvikling og forandring.

Vi har et uformelt miljø med fokus på vores kerneopgaver, både i arbejde med de studerende og i det ergoterapeutiske arbejde.

Det kliniske uddannelsesteam, som du bliver en del af, består af 7 medarbejdere inkl. dig, med forskellig faglig baggrund (sygepleje-, fysioterapeutisk og ergoterapeutisk baggrund). Vi er et engageret team, der brænder for uddannelse på hvert vores område. Du bliver således en del af et team med høj faglighed og store ambitioner, hvor der samtidig både er plads til familieliv og rig mulighed for at få indflydelse på eget arbejdsliv.

 

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer.

Vi ønsker, at du starter den 1. januar 2022 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

 

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte klinisk uddannelsesansvarlig teamleder Solveig Abrahamsen på 23 31 97 25 eller mail solveig.abrahamsen@regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 11. november 2021.

Vi forventer at holder ansættelsessamtaler den 22. november 2021.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har patientaktiviteter fordelt på 3 matrikler i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Vores optageområde udgør ca. 375.000 borgere og 194 sengepladser.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Solveig Abrahamsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235730
  • Quick-nr.
    418543
  • Indrykningsdato
    15-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Solveig Abrahamsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235730
  • Quick-nr.
    418543
  • Indrykningsdato
    15-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.