Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Psykolog til Distriktspsykiatri for Ældre, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Distriktspsykiatri for Ældre, Psykiatrien Vest søger en psykolog 32 timer pr. uge til besættelse d. 1. januar 2022

Distriktspsykiatri for Ældre er en del af Psykiatrien Vest i Region Sjælland med ambulatorie funktion på Psykiatrihospitalet i Slagelse. Vi søger en psykolog, der kan indgå i vores tværfaglige team bestående af læge, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer.

Distriktspsykiatri for Ældre tilbyder individuelle udrednings- og behandlingsforløb til vores patienter og er ikke omfattet pakkeforløb.

Vi modtager henviste patienter fra Slagelse, Sorø, Ringsted, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Vi modtager patienter over 70 år med nyopståede psykiatriske sygdomme til ambulant udredning/diagnosticering, behandling og opfølgning. Ligeledes varetager vi behandling af patienter med demens, som udvikler adfærdsforstyrrelser – uanset alder i Regionsfunktion.

F-ACT – Flexible Assertive Community Treatment

Vi er i vores organisation – og distriktspsykiatrier i gang med at implementere F-ACT modellen. Modellen har til formål at skabe fleksibel – og behovstilpasset psykiatrisk behandling. Tilgangen bygger på recovery, brugerinddragelse, rehabilitering og tværfaglighed. Behandlingen ydes både i nærmiljøet, i den ambulante behandling og evt. døgnafsnit. Du vil blive en del af denne spændende udvikling – inden for vores ældrepsykiatriske speciale.  

Vi har høj grad af samarbejde med vores ældrepsykiatriske sengeafsnit SL6 omkring sammenhængende patient- og behandlingsforløb.

Arbejdsopgaver

  • Deltage i daglige board møder ud fra F-ACT modellen, konferencer, tavlemøder o. lign
  • Individuelle samtaleforløb for ambulante patienter og indlagte patienter på SL6 – herunder varetage psykologiske undersøgelser, såvel kognitive som projektive
  • Bidrage til at sikre at der evt. tilbydes behandling i patientens hjem/eller nærmiljø iht. F-ACT
  • Gruppeforløb fortrinsvis for patienter med depression, belastningsreaktion eller angstproblematik
  • Pårørendesamtaler og inddragelse af pårørende i behandlingsforløb
  • Bidrage med monofaglig psykologisk viden i forbindelse med udredning og diagnosticering af patienter
  • Medvirke til at sikre afdelingens kvalitet og målopfyldelse i forhold til nationale retningslinjer, kvalitetsstandarter og – databaser
  • Vidensdeling, undervisning og udvikling i det ældrepsykiatriske team
  • Kan indgå i rollen som supervisor, personalerettet – du vil blive tilknyttet enhed i organisationen Vest

Vi forventer, at du

  • Er autoriseret psykolog
  • Har klinisk erfaring med psykiatriske patienter og gerne indenfor det ældrepsykiatriske område
  • Kan arbejde i tæt samarbejde med ambulatoriets og sengeafsnittets øvrige personale
  • Deltager i og bidrager til tværfaglige konferencer i teamet og på sengeafsnit
  • Har god faglig såvel som personlig gennemslagskraft
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam
  • Kan arbejde struktureret og samtidig udviser fleksibilitet

Vi tilbyder

  • Et ansvarsfuldt, meningsfyldt og afvekslende job med engagerede og dygtige kollegaer
  • At blive en del af et F-ACT team med et godt og trygt arbejdsmiljø
  • At kunne fordybe sig i et spændende psykiatrisk subspeciale med mulighed for faglig udvikling
  • Monofaglige psykologmøder med de øvrige psykologer i Psykiatrien Vest
  • Fælles supervision for psykologer

Du bliver en del af Psykiatrien Vest

Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen samt evt. stillings- og funktionsbeskrivelse kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Jannie Petersen. Ansættelsessamtaler planlægges til mandag d. 22. november 2021.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (offentlig) ved ansættelse i Psykiatrien.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jannie Petersen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014403
  • Quick-nr.
    418555
  • Indrykningsdato
    16-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Jannie Petersen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014403
  • Quick-nr.
    418555
  • Indrykningsdato
    16-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.