Region Midtjylland

Palliativt Team

Gl. Landevej 61, 7400 Herning

Overlæge Palliativt Team, Onkologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest (HEV)

En stilling som overlæge ved Palliativt Team, Onkologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest/Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse pr. 1. januar 2022 eller snarest derefter.

Palliativt Team varetager den specialiserede palliative indsats på HEV og i HEV's optageområde. Teamet har cirka 120 patienter tilknyttet. De patienter, som er tilknyttet teamet, har livstruende sygdom og deraf afledte komplekse, palliative problemstillinger. Palliativt Team kan tilse patienterne i eget hjem, ambulant eller under indlæggelse på HEV.
Palliativt Team hører administrativt under Onkologisk Afdeling og er geografisk hjemmehørende i Onkologihuset på Herning Sygehus. Teamet flytter i første kvartal 2022 med hospitalsenheden til Regionshospitalet Gødstrup.

Den 1/11 2020 åbnede et selvstændigt Palliativ sengeafsnit med i alt 6 senge, hvor lægerne ansat i Palliativt Team står for stuegangsfunktionen. Der er planlagt en udvidelse af kapaciteten til i alt 9 sengepladser i forbindelse med udflytning til det nye supersygehus i Gødstrup i første kvartal 2022.

Lægerne tilknyttet Palliativt Team varetager derudover det lægelige arbejde på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, hvor man råder over 12 senge.

Overlæger i Palliativt Team har efter opnåelse af passende anciennitet mulighed for at indgå i en palliativ beredskabsvagt, som dækker hele Region Midt. Der er tale om en frivillig konsulentordning. Der foreligger FAS-godkendt vagtaftale.
Dansk Selskab for Palliativ Medicin har godkendt Palliativt Team, som uddannelsessted mhp. opnåelse af fagområdegodkendelse i palliativ medicin.
Teamet arbejder tværfagligt. Aktuelt er der 6 faste overlæger og en afdelingslæge ansat i teamet. Herudover består teamet af sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, sekretærer, farmaceut og præst.

Tværfagligt løser Palliativt Team en lang række undervisnings- og udviklingsopgaver i primær og sekundærsektor for at understøtte og udvikle den basale palliative indsats i HEV's optageområde.
 
Dine kvalifikationer:
  • Speciallæge i et for palliativ medicin relevant speciale
  • Dokumenteret interesse i eller klinisk erfaring med palliativ medicin
  • Dokumenteret undervisningserfaring
  • Godkendelse som fagområdespecialist er ønskelig (kan evt. erhverves efter ansættelsen)
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner med særlig forståelse for tværfaglig behandling og tværsektoriel indsats
  • Interesse for udvikling af den palliative indsats lokalt og regionalt
  • Lyst og evner til at indgå i udviklings- og forskningsprojekter
Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansættelsesforhold:
Du bliver ansat i Onkologisk Afdeling og vil referere til afdelingens ledende overlæge Hanne Linnet.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.


Ansøgningsfrist d. 14. november 2021
Samtaler forventes afholdt medio november.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge i Palliativt Team Dorte Lander Rasmussen på tlf. 21354819 eller til ledende overlæge Hanne Linnet på tlf. 40206602.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup & Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Mie K. Christensen
  • Adresse
    Gl. Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    32877
  • Quick-nr.
    418817
  • Indrykningsdato
    21-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup & Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl. Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Mie K. Christensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    32877
  • Quick-nr.
    418817
  • Indrykningsdato
    21-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.